Rygter i fuld gang: Endnu en royal graviditet
Der spekuleres gevaldigt i, at også dronningens barnebarn prinsesse Eugenie og hendes mand Jack Brooksbank venter barn.
Der er stort set ikke den ting, man ikke kan spille på gennem de engelske bookmakere. Der findes simpelthen odds på det meste. Også kongelige graviditeter.
Og lige nu styrtdykker oddsene på, at prinsesse Eugenie, der er datter af prins Andrew og Sarah Ferguson, er gravid. det skriver Express.
– Oddsene er faldet ganske markant de seneste måneder, og de seneste odds tyder på, at det ikke vil vare længe før de kongelige kan byde velkommen til endnu et familiemedlem, udtaler Alex Apati fra bettingvirksomheden Ladbrokes.
Det svirer også med rygter om, at prinsessen brænder efter at melde de lykkelige omstændigheder ud, men at hun må vente med det til hertuginde Meghan har født.
Hun bidrog endda selv til at skubbe til spekulationerne, da hun i et kryptisk indlæg på instagram i januar skrev, “at 2019 bliver et spændende år”.
Prinsesse Eugenie kunne for nylig fejre sin 29 års fødselsdag, blot er par måneder efter at have giftet sig med Jack Brooksbank ved St George’s Chapel, Windsor Castle. Nu venter royale fans så ivrigt på hvad næste skridt er, og om hun i løbet af året melder ud, at parret venter deres første barn.
Den royale ekspert James Brookes har iøvrigt fortalt Express, at der ikke er noget regelsæt, der forbyder prinsesse Eugenie at melde en graviditet ud. Heller ikke selv om Meghan endnu ikke har født.