Ryger ud i intetheden
Konkurrencen var sat standby, efter at to af parrene er sat i isolation og afventer svar på coronatest.
Den verdensomspændende coronapandemi har også ramt “Vild med dans”, og det var tydeligt fredag aften, da kun syv ud af de tilbageværende ni par gik på gulvet.
De to professionelle dansere Silas Holst og Karina Frimodt har nemlig været i nær kontakt med en coronasmittet medarbejder fra musicalopsætningen af “Dirty Dancing”, som de begge medvirker i, og er nu derfor i isolation.
Artiklen fortsætter under videoen
Det samme er deres respektive, celebre partnere, Nukâka Coster-Waldau og Janus Bakrawi.
Derfor var konkurrencen sat standby med de to par i isolation, mens de resterende syv på var gulvet.
For første gang i dansedysten fik dj’en Faustix pæne point fra de skarpe dommere, men dem kan han og partner Asta Björk, som i sidste uge fik krads kritik, ikke bruge til noget.
Tæller ikke en disse
Dommernes karakterer tæller nemlig overhovedet ikke en disse, og derfor kunne seerne heller ikke stemme på deres favoritpar.
Dommer Jens Werner trak sæsonens første tital frem til – den gik til influencer Emili Sindlev efter hendes energiske quickstep med Mads Vad – men heller ikke det par kan altså putte pointene i puljen til næste uge.
Hvis de to par i isolation, Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst samt Janus Bakrawi og partner Karina Frimodt, ikke får påvist coronavirus, vender de tilbage til konkurrencen næste fredag.
Det betyder, at der vil være fire finalepar frem for tre, når slaget om titlen og trofæet løber af stablen den 19. december.