Russisk atlet har kastet sin sidste hammer
Han nåede lige at fylde 60 år, den "gamle" atletik-kæmpe Sergey Litvinov, der ved de olympiske lege i Seoul i 1988 kastede sit længste hammerkast, og dermed landede en guldmedalje i den ædle disciplin.
Sergey Nikolaevich Litvinov, der var hammerkaster og atletik-træner, er død i en alder af 60 år. Den russiske atlet har kastet sin sidste hammer.
Ifølge netmediet Sportstar styrtede han på sin cykel, da han var på vej hjem fra en træningssession i russiske Sochi.
Han deltog ved to olympiske lege – Moskva-legene i 1980 og Seoul-legene otte år senere.
Han var ikke med i Los Angeles i 1984, da det daværende Sovjetunionen valgte at boykotte legene.
Det skete mest som en reaktion på USA’s boykot af Moskva-legene i 1980.
Satte rekord i hammerkast
Og meget tyder på, at Sergey Litvinov kunne have gjort det godt også i Los Angeles-legene.
I hvert tilfælde hentede hammerkasteren henholdsvis en sølv- og en guldmedalje i 1980 og 1988.
Ved legene i Seoul satte han også en olympisk rekord i hammerkast, hvor han smed den 7,26 kilo tunge “hammer” ud på 84,80 meter.
Og det var altså nok til at få guld.
Kæmpede med landsmand
Den 106 kilo tunge atletikstjerne vandt også to verdensmesterskaber – henholdsvis i 1983 og 1987.
Efter at have trukket sig fra konkurrenceplan var Sergey Litvinov træner for en række elite-hammerkastere.
Gennem hele sin karriere kæmpede Litvinov med Yuriy Sedykh.
Litvinov satte tre verdensrekorder, den sidste var 84,14 meter i juni 1983. Sedykh forbedrede verdensrekordet til 86,34 m i 1984 og til 86,74 m ved 1986-mesterskabet i 1986.
Verdens næstbedste kaster
I 1986 kastede Litvinov 86,04 meter, som forblev hans personlige rekord.
Dette kast er fortsat det næstbedste nogen sinde. Gennem to perioder havde han verdensrekorden – men blev begge gange overhalet af førnævnte Sedykh.
Litvinovs søn Sergey er også hammerkaster på eliteplan.
Kilder: Wikipedia.org/IAAF.org