Royalt par fejrer bryllupsdag: Så omtumlet har det været

Prins William og hertuginde Kate kan søndag fejre uldbryllup efter syv år sammen som mand og kone.

Prins William og Hertuginde Kate er nybagte forældre (for tredje gang), og mandag har de bryllupsdag. Arkivfoto: Scanpix
Prins William og Hertuginde Kate er nybagte forældre (for tredje gang), og mandag har de bryllupsdag. Arkivfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

De mødte hinanden som unge på universitetet University of St Andrews i Skotland, og søndag kan hertuginde Kate og prins William fejre parrets første syv år sammen som ægtefolk.

Det royale par, der en dag bliver Storbritanniens regentpar, har sammen tre børn: prins George på fire år, prinsesse Charlotte, der fylder tre år den 2. maj, og mandag i denne uge kom parrets tredje barn, en søn, til verden.

Han har fået navnet Louis Arthur Charles.

Det skete på St Mary’s Hospital i London, hvor hertuginden fødte i den private fløj Lindo Wing.

Gik fra hinanden – kort

35-årige prins William og 36-årige hertuginde Kate mødte hinanden som unge studerende på det skotske universitet i 2001. De to blev først kærester året efter.

Parret gik kortvarigt fra hinanden i 2007, men offentliggjorde sin forlovelse i november 2010.

Prins William havde friet til daværende Kate Middleton under en ferie i Kenya i oktober samme år.

Det royale par giftede sig den 29. april 2011 i kirken Westminster Abbey i London. Forud var der blevet sendt invitationer til gæster fra ind- og udland, og kendte personligheder som musikeren Elton John og ægteparret David og Victoria Beckham deltog i de royale festligheder.

Forlover Harry

Også dronning Margrethe deltog i brylluppet i den britiske hovedstad.

Ved brylluppet havde prins William valgt sin lillebror, prins Harry, som sin forlover.

Når prins Harry til maj gifter sig med amerikanske Meghan Markle, vil rollerne været byttet om, og prins William vil stå ved sin brors side som forlover.

Powered by Labrador CMS