Royalt: Her tager kvinderne over

Det er småt med kvindelige overhoveder i de europæiske kongehuse. Men det vil ændre sig ganske markant.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rollen som overhovedet i de europæiske monarkier er i høj grad domineret af mænd. Både i Norge og Sverige er det en konge, der sidder på tronen og det samme gælder i Benelux-landene og såmænd også i Spanien. Til gengæld står flere kvinder klar i kulissen til at tage over.

Se hvem det er i galleriet over artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Der er dog et par undtagelser, når det gælder køn og regenter. Herhjemme selvfølgelig hvor det er dronning Margrethe, der sidder på tronen. Desuden i Storbritannien hvor det er dronning Elizabeth, der regerer. Iøvrigt som den længst siddende monark gennem tiderne.

Men for begge nationer gælder, at det er mænd, som står forrest i køen til at tage over, når den tid kommer. Endda både som nummer et og nummer to.

Her i Danmark er det kronprins Frederik, der en dag følger efter dronningen og efter ham er det prins Christian, der står til at blive konge.

I Storbritannien vil prins Charles en dag afløse dronningen Elizabeth og efter ham bliver det pris William, hvis førstfødte, prins George, jo også er af hankøn. Så i begge disse lande er der lange udsigter til nye, kvindelige regenter.

Som nævnt ser det anderledes ud andre steder. Ikke mindst i Sverige hvor både den kommende regent og også hendes efterfølger er kvinder.

Powered by Labrador CMS