Royalt chok: Denne engelske skik hader prinsen
Prins Philip har efterhånden levet mange år som britisk statsborger, men en typisk engelsk tradition er dog ikke lige hans kop te.
Den 98-årige prins Philip har siden sit giftemål til dronning Elizabeth været engelsk statsborger.
Med statsborgerskabet – og ægteskabet ikke mindst – kom en del forpligtigelser.
Artiklen fortsætter efter videoen
Men en meget traditionel og yderst populær skik blandt briter, er ikke noget, som prins Philip er en del af.
Det skriver Express.
Blev brite
Hertugen af Edinburgh blev født ind i den græske og danske kongelige familie i 1921.
Efter hans familie blev forvist fra hjemlandet, tog familien til Storbritannien, hvor også prins Philip er uddannet.
I 1947 ændrede hans liv sig markant, da han giftede sig med den daværende prinsesse Elizabeth.
Med giftemålet blev han automatisk britisk statsborger.
Nyder ikke klassikerne
Men prinsens statsborgerskab betyder ikke, at han har adopteret alle de britiske skikke.
Prins Philip har nemlig ingen interesse i den engelske tradition for te.
Kilder har fortalt, at prinsen ikke kan lige britisk te. Faktisk kan han slet ikke lide noget te overhovedet.
Til gengæld er han vild med sort kaffe.
Får ikke antioxidanter
Det vil altså sige, at prins Philip ofte ikke nyder de traditionelle Afternoon Tea-opsætninger, som Storbritannien er kendt for.
Ifølge diætisten Carrie Ruxton går prinsen glip af en hel del sundhedsmæssige fordele, som man får ved at drikke te.
Særligt påpeger hun, at det til dels er sundere at drikke te end at drikke vand, fordi man både får væske og får de massevis af antioxidanter, som der er i te.
Men faktisk indeholder en kop te også flour, som er godt for tænderne.
Alle sammen fordele som prins Philip ikke får.