Royalt bryllup: Treårig får overraskende vigtig rolle

Christopher bliver den yngste nogensinde, der har haft en betydelig rolle ved et bryllup i det britiske kongehus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan godt være, at prins Andrews involvering i Jeffrey Epstein sagen betyder, hans ældste datters bryllup, prinsesse Beatrice, bliver af en lidt andet kaliber end først planlagt. Men det kommer nu nok alligevel til at gå over i historien.

Artiklen fortsætter under videoen

Prinsessens tilkommende, Edoardo Mapelli Mozzi, har nemlig bedt sin blot tre-årige søn Christopher om at være forlover. Det skriver Daily Mail.

Han bliver dermed den yngste nogensinde, der har haft en fremtrædende rolle ved et bryllup i det britiske kongehus.

Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi giver hinanden deres ja den 29. maj. Brylluppet kommer til at stå i The Chapel Royal i St James ‘Palace og efterfølgende er dronning Elizabeth vært ved en reception i haven på Buckingham Palace.

Den unge forlover har Edoardo Mapelli Mozzi fra sit tidligere forhold med Dara Huang og iagttagere mener, at valget af ‘Wolfie’, som sønnen kaldes, skal vise, at også hans stedmor elsker og respekterer ham.

“Dronningen har set meget i løbet af sine 68 år på tronen, men hun har aldrig været vidne til noget som dette”, skriver Daily Mail, som desuden nævner, at ‘Wolfie’ også vil få en vigtig rolle ved bryllupsfesten.

Han kommer dog næppe til at holde tale som det ellers hører sig til for en forlover.

Powered by Labrador CMS