Royale turtelduer: Ankom hånd i hånd

Parret besøgte tirsdag en radiostation for udsatte unge. Se billederne her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det nyforlovede par, prins Harry og Meghan Markle var tirsdag på deres anden fælles officielle besøg sammen, skriver magasinet Hello.

Parret besøgte radiostationen Reprezent 107,3FM i Brixton.

Her blev de mødt med skål og bifald fra fans.

Prins Harry og Meghan Markle holdt hinanden i hånden og de havde smil på læben.

Radiostation for udsatte unge

Radiostationen er for unge under 25 år. Den blev grundlagt i 2003 af den tidligere lærer Shane Carey efter stigende kriminalitet i det socialt belastede område.

Og de udsatte unge får mulighed for at uddanne sig inden for medieområdet og videreudvikle sig socialt. Radiostationen tilbyder kurser i alt fra lyd og radio produktion.

Tirsdag fik prins Harry og Meghan Markle mulighed for at se radiostationen.

Parret skal giftes i maj

Prins Harry og Meghan Markles forlovelse blev annonceret den 27. november.

Parret skal giftes den 19. maj i Windsor Castle.

Powered by Labrador CMS