Royale er ligelad med hoffets regler
Coronavirus har fået de britiske royale til at bruge sociale medier på en måde, som engang blev set ned på af det britiske hof.
I Storbritannien er borgere gået i gang med den sjette uge af nedlukningen af landet, hvor myndighederne anbefaler, at man bliver hjemme. Myndighedernes anbefalinger gælder også de britiske royale, der ligesom alle andre skal få livet derhjemme til at gå op i en højere enhed.
Men coronakrisen har de britiske royale tyet endnu mere til de sociale medier for at give deres besyv med omkring den situation, som deres nation befinder sig i.
Artiklen fortsætter efter videoen
Engang var det dog ilde set fra hoffets side, skriver Express.
Ligeglad med reglerne
Det britiske hof har lige siden de royale har fået profiler på Facebook og Instagram haft klare retningslinjer for, hvad medlemmerne af kongehuset måtte lægge op.
Under coronakrisen er der dog blevet slækket en del på de regler. Prins William og hertuginde Kate været særligt aktive på deres sociale medier, hvor de har givet et indblik i, hvordan de ser coronakrisen, men også hvordan de håndterer den. Men prins Charles og hertuginde Camilla har også været mere aktive end vanligt.
Faktisk er det ifølge en royal ekspert første gang, at de royales sociale medier er blevet brugt, uden at indholdet overholder de tidligere afstemte regler for brugen af dem.
– Historisk set har de royale været kontraheret fra at udtrykke dem personligt på sociale medier. Lad os ikke glemme, at Meghan blev instrueret i at lukke sin egen konto, da hun begyndte at date Harry, og alle de sociale medier har officielle navne, hvor de fleste opslag formentlig er blevet skrevet af kommunikationsspecialister frem for medlemmer af den kongelige familie, lyder det fra Leslie Carroll.
Støtte hos monarken
Men udbruddet af coronavirus har fået de britiske borgere til at søge mod eksempelvis kongehuset for råd til at klare sig igennem krisen.
Netop den søgen har ifølge Leslie Carroll også gjort, at hoffet har været nødt til at se de royale medlemmers sociale medier blive brugt på en anderledes måde, ligesom at det har været nemmere at acceptere, at kongehuset også her må følge med tiden.
Desuden mener hun, at det er gået op for hoffet, at de sociale medier har fungeret optimalt til at få beskeder om, hvordan briterne skal forholde sig til krisen, ud til befolkningen.
For de britiske royale har det også været en måde at fortælle offentligheden om, at de fortsat holder kontakt til de protektorater, de er involveret i.