Royale brødre taler slet ikke sammen
Det afsløres i den populære bog om prins Harry og hertuginde Meghan.
Bogen Finding Freedom: Harry and Meghan and the Making of a Modern Royal Family, der nyligt er udkommet, var en kende frygtet, fordi den indeholder mange personlige detaljer om det royale par.
Forholdet mellem brødrene Harry og William er da også omtalt, og det fremgår at de ikke ligefrem er på talefod.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det skriver New York Post.
Talte slet ikke sammen
Der var ifølge bogen ingen kommunikation mellem storebror prins William og lillebror prins Harry i to måneder, da omtalen om Harry og Meghans tilbagetrædelse var på det højeste.
Med afsæt i parrets beslutning om at forlade det royale liv, mener en af forfatterne bag bogen Omid Scobie, at den distance mellem brødrene fortsat er gældende den dag i dag.
Hun forklarer i et interview i forbindelse med bogen, at der fortsat vil være en kløft mellem brødrene.
Det vil ifølge hende tage tid før prins William og prins Harry igen er så tætte, som de var før.
Blev ikke informeret
Omid Scobie, der omtales som værende lidt af en kongehusekspert, forklarer også, hvad baggrunden for den kolde luft mellem de royale brødre er.
Hun fortæller, at prins William var rasende, da han fandt ud af, at prins Harry og hertuginde Meghan havde besluttet at forlade deres kongelige pligter.
– Beslutningen og offentliggørelsen af den blev ikke diskuteret internt. Det var, hvad der var årsagen til, at William blev såret. Han bærer jo på to kasketter. Han er ikke bare bror, han er også den fremtidige konge, og han følte, at det beskadigede familiens rygte, siger Omid Scobie i interviewet.
Hun uddyber, at prins William følte sig ramt af, at en sag, der burde have været diskuteret færdig i privaten, blev pludselig en offentlig debat.
Tog fat i farmor
Godt nok var det ikke lige storebror, som prins Harry hev fat i og forklarede sine bekymringer, men han søgte altså hjælp hos et familiemedlem.
Han kontaktede nemlig familiens og Storbritanniens overhoved dronning Elizabeth.
Prins Harry var bekymret for, at alle midler ville blive taget i brug for at få hans hustru hertuginde Meghan ned med nakken.
Det var hans baggrund for at forlade sit royale liv.
Prins Harrys beslutning om at leve et liv udenfor den royale families rammer, var da også noget, som dronning Elizabeth forstod og støttede.
Alligevel mener flere royale eksperter, at hun fortsat har en dør på klem for Harry i håb om, at han ombestemmer sig og vender tilbage til sit konngelige liv.