Royal-afsløring: Harry og Meghan har nyt navn klar
Royal korrespondent afslører navnet på prins Harrys og hertuginde Meghans nye velgørenheds-fond.
Det er nu en måneds tid siden, det kom frem, at Harry og Meghan ville bryde samarbejdet med prins William og hertuginde Kate omkring velgørenhedsarbejdet i The Royal Foundation. Desuden, at de i stedet ville have deres egen organisation.
Nu er det så kommet frem, hvad navnet på denne bliver. Parret har valgt at kalde den for “Sussex Royal The Foundation of the Duke and Duchess of Sussex” og fået det registret som en privat virksomhed.
Den royale korrespondent, Emily Andrews, der har offentliggjort det officielle registrerings-dokument på Twitter og af opslaget fremgår det, at parret selv vil stå i spidsen for foretagenet. Dog i samarbejde med deres PR manager, Sara Latham, og Natalie Campbell, som tidligere har været tilknyttet The Royal Foundation.
Artiklen fortsætter under videoen
Emily Andrews har desuden fortalt, at hun betragter navnet som et godt valg. En del af det, Sussex Royal, er nemlig også det, parret bruger i forbindelse med Instagram – @sussexroyal.
Mens Harry og Meghan nu har får deres egen velgørenhedsfond, fortsætter William og Kate med The Royal Foundation. Ifølge Harpers Bazaar vil de to par dog fremadrettet stadig kunne samarbejde i den gode sags tjeneste.