Røget i hegnet af Snoop Dogg

En blandet oplevelse at ryge hash med den rutinerede rapper

Ed Sheeran har altid haft et stille ønske om at prøve at ryge hash sammen med rapperen Snoop Dogg, der jo aldrig har lagt skjul på, at han er storforbruger af det euforiserende stof.

Der fortæller han ifølge TMZ i podcasten 'Conan O'Brien need a friend'.

Skete i Australien

Og så afslører han, at det rent faktisk skete efter en koncert i Melbourne, Australien, tidligere i år.

- Jeg er nær ven med Russell Crowe, og han er meget tæt med Snoop Dogg. Jeg ryger slet ikke, men jeg var i omklædningsrummet, og de tog joint efter joint. Jeg følte, jeg var nødt til at gøre det. Bare for at kunne sige: "Jeg røg med Snoop Dogg", fortæller Ed Sheeran.

Røg mere og mere

Men det gik ikke helt, som han havde regnet med.

- Jeg røg først lidt og følte, at det her er jo ikke så farligt. Så røg jeg mere og mere. Jeg kan huske, at jeg kiggede på Snoop Dogg og så opdagede, at jeg ikke længere kunne se noget, forklarer Ed Sheeran, der heldigvis har fået synet tilbage. 

Det gik ikke helt som planlagt, da Ed Sheeran tidligere i år skulle prøve at ryge hash sammen med Snoop Dogg.
Powered by Labrador CMS