Annonce
Ridser i lakken
Aung San Suu Kyi har haft et usædvanligt liv, og store dele af det har været en hård omgang med husarrest og afsavn. Nu er hun leder i Myanmar og fylder 75.
Annonce
Det var sådan, vi havde lært at opfatte Aung San Suu Kyi. Hjælpsom og favnende.
San Suu Kyi er statsråd i Myanmar, i praksis betyder det regeringschef.
Artiklen fortsætter under videoen
Annonce
Hun er også en ældre dame nu. Den 19. juni fylder hun 75.
Så det var en kvinde på toppen af sin magt, der i maj holdt en onlinekonkurrence om den bedste ansigtsmaske for alle i Myanmar.
Det var med til at gøre Myanmars 53 millioner indbyggere mere opmærksomme på coronavirus.
Konkurrencen varede i tre dage. 20.000 deltog med fotos, og de tre masker med flest “likes” blev udråbt som vindere.
Ikke en blid bedstemor
Det er imidlertid ikke alle, der mener, at hun i virkeligheden er en mild bedstemor, der laver fornuftige maskekonkurrencer.
For vi skal ikke længere tilbage end december sidste år, før samme Aung San Suu Kyi sad i Den Internationale Domstol i Haag og forklarede, at det internationale samfund ikke bestemmer, hvad Myanmar gør ved statsløse rohingyaer, der er et muslimsk folk.
I domstolen er Myanmar anklaget for folkedrab på rohingyaerne.
Det er en kompleks sag, sagde hun i retten, selv om over 700.000 rohingyaer er fordrevet fra Myanmar.
Menneskerettighedsgrupper og mange andre har fordømt Myanmar, og det har skadet fødselarens omdømme som et demokratiikon.
Frihedskamp i hendes årer
Som datter af Burmas (Myanmars navn før 1989) nationalhelt Aung San, der forhandlede landets uafhængighed på plads med Storbritannien i 1947, flyder der frihedskamp i hendes årer.
Det kom tydeligt frem i 1988.
Da ringede en telefon i den britiske universitetsby Oxford, hvor hun studerede filosofi, politik og økonomi, og hvor hun mødte sin mand, Michael Aris.
Hendes mor var blevet indlagt på et hospital i Yangon i Myanmar, lød det i telefonen. Suu Kyi rejste straks til landet.
Tilbage i Oxford efterlod hun to børn på 11 og 15 og en mand.
I Myanmar var der demonstrationer og politisk opbrud.
Aung San Suu Kyi begyndte at organisere demonstrationer efter sin ankomst.
Militæret skruede op for magtanvendelsen og satte Aung San Suu Kyi i husarrest.
I 1990 afholdt militærjuntaen valg. San Suu Kyi’s oppositionsparti, NLD, vandt, men det anerkendte styret ikke.
Nobels fredspris
San Suu Kyi forblev i husarrest, men nu havde omverdenen fået øjnene op.
I 1991 fik hun Nobels fredspris, som hun dog ikke selv kunne hente i Oslo, så det gjorde familien.
I de næste mange år kom hun ind og ud af husarresten.
Hun var i husarrest, da hendes mand døde i 1999. Hun så ham sidste gang i 1995. Hendes børn blev voksne i Storbritannien, mens deres mor gik ud og ind af i husarrest i Myanmar.
Fra 2011 begyndte hendes børn at besøge hende, og året efter vendte hun for første gang tilbage til Storbritannien.
I 2010 blev hun løsladt, og to år senere blev hun valgt til Myanmars parlament.
Hun blev genvalgt fire år senere, og militærstyret trak sig i baggrunden.
I 2016 blev hun såvel udenrigsminister som regeringschef i det land, som hendes far sikrede uafhængigheden.
Hun var en pige på godt to år, da faren blev myrdet i 1947.
