Rick Derringer pludselig død
Guitarlegenden gik i en slags chok mandag aften
Den amerikanske guitarlegende Rick Derringer er helt uventet gået bort mandag aften.
Det bekræfter hans hustru Jenda Derringer overfor TMZ.
Ifølge hans nære ven Tony Wilson var Rick Derringer for et par måneder siden lavet en tredobbelt bypassoperation, og havde siden haft det godt.
I en slags chok
- Men mandag aften, da han var ved at gå i seng, gik han i en slags chok, og døde senere på et hospital i Ormond Beach, Florida, fortæller han til det amerikanske medie.
Rick Derringer efterlader sig en imponerende musikalsk arv, der inkluderer samarbejder med navne som Steely Dan, Kiss og Alice Cooper.
Slog igennem i 1960'erne
Han slog for alvor igennem med rockbandet 'The McCoys' tilbage 1965 med nummeret 'Haang on Sloopy', der strøg helt til tops på singlehitlisterne, men vil også blive husket for en lang række andre megahits.
Blandt disse 'Rock and Roll Hoochie Koo' og 'Real American'.
Rick Derringer blev 77 år gammel.
