Retoriker: -Nytårstale var eksemplarisk og forventelig

Overraskelserne udeblev, da dronning Margrethe søndag aften holdt sin traditionsrige nytårstale.

Det mener Trine Nebel, retoriker og fagmedarbejder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– I retorisk forstand var det en eksemplarisk nytårstale, hvor dronningen sagde de ting, som vi forventer, hun vil sige noget om, siger Trine Nebel.

– Jeg hæfter mig samtidig ved, at talen i år bar præg af, at det har været de tunge stunders år for de royale.

– Det er måske ikke året, hvor man samtidig slår ud med armene og kommer med kraftige budskaber, siger Trine Nebel med henvisning til, at prins Henrik i år har fået konstateret demens, og prinsesse Benedikte i marts mistede sin mand, prins Richard.

Ti ting du måske ikke vidste om dronningens nytårstale

Trine Nebel havde forventet, at dronningen i højere grad ville nævne begivenheder i udlandet eller det danske kommunalvalg.

– En nytårstale skal gerne slå på det værdimæssige, og det der binder os sammen. Det, der er værd at hylde, men også det vi skal tage afstand fra.

– Det gjorde dronningen ikke så meget i år, siger Trine Nebel.

Afdæmpede budskaber

Hun vil huske årets nytårstale for de afdæmpede budskaber.

– Det var som om, at hun med andet end ord gerne ville signalere, at man ikke nødvendigvis behøver at komme med store udtalelser i sådan en tale, siger Trine Nebel.

Årets tale er nummer 46 i rækken af nytårstaler, som dronningen har holdt, siden hun blev dronning i 1972.

Talen transmitteres fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX’s palæ på Amalienborg.

Guldbryllup og begravelsesbombe: Året i kongehuset

Kun få gange har dronningen brudt den tradition og holdt talen på Fredensborg Slot. Senest skete det i 2014 og 2015, hvor Amalienborg var under ombygning.

Vidste du at….?

Nok er det danske kongehus et af verdens ældste monarkier. Og nok kan dronning Margrethes gener spors langt tilbage i historien. Men de kan altså ikke spores helt tilbage til Gorm den Gamle, der som den første danske konge optræder i Danmarkshistorien helt tilbage i midten af 900-tallet.

– Vi har i vore dage en meget genetisk forestilling om slægtskab, og hvis du bruger begrebet i en moderne forstand som at være blodsbeslægtet eller have identiske genpuljer, er svaret nej, når du spørger, om Margrethe er i familie med Gorm den Gamle, fortæller lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Jes Fabricius.

Læs mere om dronning Margrethes og Gorm den Gamles gener her.