Regnbuefar hylder sin søn med stor tatovering

Danser og musicalstjerne Silas Holst har fået lavet en helt speciel tatovering af sin søn, Bob Jones.

Silas Holst er kendt fra tv-programmet Vild med dans, som han deltog i som professionel danser. I 2012 forlod han dansekonkurrencen, fordi han havde for travlt med sin musicalkarriere. Foto: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen
Offentliggjort Sidst opdateret

Den populære regnbuefamilie bestående af danser Silas Holst, musicalsanger Johannes Nymark og deres veninde Louise Mahnkopf blev i januar velsignet med endnu et velskabt barn, da sønnen Bob Jones kom til verden.

Speciel tatovering

Og nu har Silas Holst valgt at forevige den skelsættende begivenhed på sin hud.

Danseren har nemlig fået lavet en helt speciel tatovering af sønnen, der pryder hans brystkasse.

Det skriver Silas Holst selv i et opslag på det sociale medie Instagram, hvor han har delt et billede af sin nye tatovering.

– Så er alle ungerne på plads, skriver Silas Holst til billedet, der viser, hvordan Bob Jones som nyfødt baby er tegnet ind i huden på sin fars bryst.

Regnbuefamilien er i forvejen forældre til datteren Maggie My, som kom til verden i september 2014. Også hun er blevet foreviget på Silas Holsts brystkasse med en tatovering.

Silas og Johannes biologisk til hvert deres barn

Silas Holst og Johannes Nymark er biologisk far til hver deres barn, men det er ikke offentligt kendt, hvordan faderskabet til Maggie My og Bob Jones fordeler sig.

Regnbuefamilien har tidligere inviteret danskerne med helt ind i privaten i tv-programmet “Silas – Mig, min mand og min kone”. Her kunne seerne blandt andet følge familiens kamp for at blive forældre til deres andet barn.

Se Silas Holsts tatovering her:

Så er alle ungerne på plads….!! ❤❤😃 👶👶🐶❤

A post shared by Silasholst (@silasholst) on May 27, 2017 at 10:35am PDT


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS