Regentpar fejrer fødselsdag med folkefest og galla

Dronning Sonja og kong Harald blev tirsdag fejret med lykønskninger og gallafest. Onsdag fortsætter fejringen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kongelige fra nær og fjern valfartede tirsdag til den norske hovedstad, Oslo, da kong Harald og dronning Sonja inviterede til fest på slottet.

Slottes døre blev åbnet, i anledningen af at både den norske konge og dronning fylder 80 år i 2017.

Kong Harald fyldte allerede 80 år den 21. februar, mens dronning Sonja først fylder rundt den 4. juli.

Fødselsdage slået sammen

I stedet for at fejre to store fødselsdage har kongeparret slået fejringerne sammen den 9.-10. maj, og tirsdag blev regentparret fejret af hundredvis af nordmænd og royale fans.

På det sociale medie Instagram har kongehuset delt en lang række billeder fra gårsdagens fejringer.

Allerede dagen før blev der delt billeder af de farverige blomsterudsmykninger på slottets blomsterbalkon, hvorfra de royale fødselarer tirsdag vinkede til de mange nordmænd, der var mødt op på slotspladsen for at lykønske parret.

Gallamiddag

Da aftenen oprandt, bød kong Harald og dronning Sonja inden for til gallamiddag, og det vrimlede med royale kolleger og familiemedlemmer.

Ifølge den norske avis VG deltog i alt 34 kongelige fra hele Europa i den runde fødselsdag tirsdag.

Også det danske kongehus var repræsenteret ved festlighederne, da både dronning Margrethe og kronprinsparret deltog i gallamiddag.

Festen fortsætter i dag

Onsdag fortsætter fødselsdagsfejringen, og her vil prins Joachim og prinsesse Marie også være til stede.

Det royale program starter allerede torsdag formiddag, hvor fødselarerne har inviteret deres udenlandske gæster til frokost på det norske kongeskib.

Festlighederne fortsætter hele dagen, og onsdag aften skal der igen spises god mad og skåles til en festmiddag i Operaen.

Middagen er en gave fra den norske regering i anledningen af parrets runde fødselsdage, fremgår det af kongehusets hjemmeside.

Inden ankomsten til festmiddagen vil regentparret køre i kortege fra slottet til Operaen.

Se alle de fine billeder fra fødselsdagsfejringen her:

Kongen og Dronningen på vei inn til gallamiddag i anledning sine 80-årsdager. Foto: Jon Eeg, NTB scanpix #Kongeparet80år

A post shared by Det Norske Kongehus (@detnorskekongehus) on May 9, 2017 at 2:20pm PDT




Oslo Soul Children gjør seg klare til folkefest! Nå braker det snart løs på Slottsplassen! #Kongeparet80år

A post shared by Det Norske Kongehus (@detnorskekongehus) on May 9, 2017 at 8:21am PDT



/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS