Realitystjerne fødte i klædeskabet

Realitystjernen Jade Roper Tolbert endte med at føde i skabet, fordi fødslen af hendes søn gik så stærkt.

Den amerikanske realitystjerne Jade Roper Tolbert fødte sin søn i skabet i hende og manden Tanner Tolbers hjem. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Jade Roper Tolbert fandt kærligheden med Tanner Tolbert i det amerikanske realityprogram The Bachelor in Paradise. Programmet hvor en ungkarl står over for en gruppe unge kvinder, som alle sammen er interesseret i hans kærlighed. I sidste ende vælger han én.

Tanner Tolbert valgte Jade. De har siden fået en datter sammen. Da de i slutningen af juli blev forældre for anden gang var det en overraskende fødsel.

– Det er surrealistisk. Jeg har stadig problemer med at forstå det, lyder det fra Jade Roper Tolbert til People.

Skulle nå et bad

Jade Roper Tolbert fik en aften veer. Men da det ikke er første gang, at parret er blevet forældre, tog de det ret afslappet. Desuden tog fødslen af parrets første barn syv timer.

Meningen var at den kommende mor til to skulle tage et bad for at berolige sin krop, inden de kørte på hospitalet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Jade Roper Tolbert nåede da også at tage et bad, men da hun skulle i tøjet begyndte det at knibe.

Lå i skabet

Hun gik fra badet til skabet, hvor hendes plan var at finde noget tøj. Men hun måtte kapitulere og lagde sig på gulvet i skabet og råbte efter sin mand.

Tanner Tolbert tog over og forsøgte i en vældig fart, at få sin gravide kone i noget tøj, så de kunne komme ud af døren.

Men midt i forsøget, måtte han stoppe op og lytte til sin kone, der fortalte, at hun kunne mærke at barnet var på vej.

Ventede på ambulance

De kommende forældre gik en smule i panik. De ringede efter en ambulance.

Her fortalte vagtcentralen, at Jade Roper Tolbert under ingen omstændigheder måtte presse før ambulancepersonalet var mødt op hjemme hos dem.

I mellemtiden måtte realitystjernen klemme benene sammen, mens både Tanner Tolbert og hans mor stod klar til at modtage barnet, skulle det komme inden ambulancen.

Kun et pres

Omtrent halvanden time efter at hun fik veer første gang kunne hun med et pres føde sit andet barn. Ambulancefolkene, som var på plads, tog hende og sønnen med i ambulancen og satte kurs mod hospitalet, for at tjekke om alt var, som det skulle være.

Det var det heldigvis. Men Jade Roper Tolberts krop er medtaget, så det har taget hende længere tid at komme ovenpå efter den hurtige fødsel.

Powered by Labrador CMS