Rapstjerne varetægtsfængslet efter knivstik

Rapperen Jamaika er foreløbig varetægtsfænglset frem til 19. december

Jamaika har tilbragt en betragtelig del af sit liv bag tremmer. Nu kan han foreløbig føje tre uger til. Foto. Scanpix
Udgivet Opdateret

Den 24-årige rapper Sharmarke Omar Ali, der går under kunstnernavnet Jamaika, er torsdag blevet varetægtsfængslet frem til 19. december.

Jamaika har været efterlyst i en sag om et knivstikkeri i Esbjerg den 6. oktober, hvor en 23-årig mand blev stukket ned på åben gade.

Det var her på Havnegade i Esbjerg knivstikkeriet fandt sted den 6. oktober i år:

Han blev onsdag anholdt i Vejen-området.

Formodes at stå bag

Den 24-årige Sharmarke Omar Ali mistænkes for at være manden, der stak den 23-årig mand ned på Havnegade. Derfor har han været efterlyst.

Den 23-årige mand, der blev stukket, blev lettere kvæstet.

Knivstikkeriet skulle være sket, fordi der var opstået uoverensstemmelser mellem de to mænd.

Powered by Labrador CMS