Bent Ovesen er endnu pist forsvundet: Han er også endnu sigtet for drab på Aase Ovesen

Efter en omfattende eftersøgning er der endnu intet nyt i den langtrukne drabsefterforskning.

Her ses politiet på gerningsstedet, hvor 61-årige Aase blev fundet dræbt. Sydøstjyllands Politi efterlyser Bent Ovesen, mand til den dræbte 61-årige kvinde. På de næste billeder kan du se biltypen, som han menes at være kørt afsted i og et billede af ham.
Her ses politiet på gerningsstedet, hvor 61-årige Aase blev fundet dræbt. Sydøstjyllands Politi efterlyser Bent Ovesen, mand til den dræbte 61-årige kvinde. På de næste billeder kan du se biltypen, som han menes at være kørt afsted i og et billede af ham.
Udgivet Opdateret

Bent Ovesen fra Kolding forsvandt som 63-årig ved 5.30-tiden fredag 27. oktober. Natten før slog han ifølge politiet sin kone – 61-årig Aase – ihjel. Efter en omfattende eftersøgning i den netop overståede weekend er der endnu intet spor efter Bent eller parrets bil.

Sporløst forsvundet er den drabssigtede mand endnu, og politiet er ikke kommet en opklaring nærmere, fortæller vicepolitinspektør Frede Nissen fra Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk mandag middag oven på en eftersøgning, der skal forsøge at afdække et af de større mysterier i øjeblikket.

Lørdag kunne politiet i en pressemeddelelse dog ganske afdæmpet afsløre, at en ny teori har set dagens lys. Denne teori er åbenbart ikke ny, men har ikke tidligere været udbredt med særlig fokus. Af pressemeddelelsen fremgår det, at det formodes, at Bent Ovesen – der er internationalt efterlyst gennem Interpol – efter drabet bevidst er kørt i Lillebælt og derved er druknet.

Eftersøgningen blev gennemført med start lørdag cirka klokken fem og fortsatte til søndag. To af søværnets skibe, der kan søge på dybde hidtil uset, såkaldte minerydningsdroner og dykkerhold deltog i den – desværre – resultatløse søgning.

Frede Nissen fortæller dog til Newsbreak.dk, at arbejdet ikke er slut. Søværnsskibene skulle nemlig løses til anden opgave, og hele det planlagte område blev således ikke gennemsøgt.

Vidner

Håbet er stadig at finde den forsvundne Bent, der altså ikke er set af nogen siden klokken 5.30 den fredag for fire måneder siden.

– Vi er ikke færdige i Lillebælt, så på et tidspunkt i fremtiden, når Søværnets skibe igen har tid, fortsætter vi eftersøgningen, siger Frede Nissen, der kan afsløre, at der ikke blev fundet noget af afgørende betydning for sagen. Dykkerne undersøgte et par biler i Lillebælt, men der var ikke “bid”. Tidligere er flere havne i området blevet finkæmmet.

Bent og Aase Ovesen levede et tilsyneladende ganske normalt ægteskabeligt liv på en stille villavej i Kolding. Derfor slog det ned i lokalsamfundet som et lyn, da nyheden om, at Aase var fundet død i villaen på Christansøvej, og at handelsuddannede Bent Ovesen var forsvundet i sin bil, ramte danske medier.

31. oktober kunne politiet så endelig bekræfte teorien om, at den 61-årige var blevet dræbt. Det bekræftede en obduktion af hendes lig. Politiet ønsker fortsat ikke at udtale sig om drabsmetode. Det skyldes efterforskningsmæssige hensyn.

Newsbreak.dk har tidligere været i kontakt med beboere på villavejen, hvor parret tilsyneladende var et vellidt aktiv, men de var alle på daværende tidspunkt for berørt af tragedien til at udtale sig.

Sydøstjyllands Politi søger fortsat vidner, der må have interessante oplysninger angående eftersøgning og efterforskning. Kontakt politiet på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS