Ramt af en diskusprolaps: Sådan er udsigterne

En operation for diskusprolaps vil i langt størstedelen af tilfældene være den sidste udvej for at slippe for de generende smerter, der følger med en diskusprolaps. Der findes adskillige andre måder at lindre smerterne på, men i nogle tilfælde vil et kirurgisk indgreb være nødvendigt, siger Mogens Tange, der er ledende overlæge på Neurokirurgisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

Han fortæller, at der ved en operation for diskusprolaps typisk vil være tale om et mindre indgreb, der er teknisk overskueligt. Ved planlagte operationer vil patienten typisk blive indlagt og opereret om morgenen og udskrives senest den følgende dag.

– Ved en operation for diskusprolaps laver man et kirurgisk indgreb og går ind via ryggen. Sædvanligvis fjerner man så den del af skiven, der er frembulet. Resten af skiven får lov at blive, men man kan også tømme den for det væv, der er slidt. Det vil så udvikle sig til arvæv, siger Mogens Tange til Newsbreak.dk.

Hvad er en diskusprolaps

For at forstå princippet i det kirurgiske indgreb, kræver det, at vi forstår, hvad en diskusprolaps er – og hvordan den sker. Ofte vil den manifestere sig som smerter – i akutte tilfælde lammelser – i benet, lyder det.

En diskusprolaps sker, når en af de mange bruskskiver i rygsøjlen, der fungerer som støddæmpere, over tid slides så meget, at den bløde masse i midten af den, foretager en udposning af vævet. I nogle tilfælde, forklarer Mogens Tange, bliver massen presset ud af sit normale leje ved pludselig overbelastning. Det kan være ved en voldsom faldulykke.

– Når denne frembuling (prolaps, red.), vil bulen kunne trykke på nerverne, og det giver smerterne. Afhængig af patienten, og hvor prolapsen er sket, vil smerterne bevæge sig. Det vil typisk give nogle jag ned i benet, siger Mogens Tange.

Operation for diskusprolaps sker sjældnere

I dagens Danmark opereres færre og færre i forbindelse med en diskuspropaps. Det skyldes især det faktum, at der findes mange andre ikke-kirurgiske muligheder for smertelindring, lyder det. Det kan for eksempel trænes væk.

– Man behøver ikke fare direkte til en operation, hvis ikke det er nødvendigt. Det er typisk den sidste løsning, man vælger. Går smerterne ikke væk, eller oplever patienten lammelser i for eksempel foden, så er det derude, hvor en operation bliver nødvendig, siger Tange.

Efter en operation venter typisk en lang periode med genoptræning. Den slags findes der helt fastlaste kommunale forløb for, og genoptræningen afhænger især af patientens fysiske form – og hvor længe patienten har gået med smerter i ryg, lænd eller ben uden at reagere på det.

– Normalt siger vi, at arret er helet efter fire til seks uger efter en operation, påpeger Mogens Tange.

Kronprinsen forsøgte at træne smerten væk

Mandag den 3. september afslørede Kongehuset i en pressemeddelelse, at kronprinsen havde gennemgået en operation for diskusprolaps på Rigshospitalet dagen før. Han aflyste en række planlagte arrangementer i sin kalender og påbegyndte genoptræningen.

Efter som en operation ikke er førstevalg i behandlingen af en diskusprolaps var det således ikke en dårlig idé og har sandsynligvis ikke gjort skaden værre, da Kronprins Frederik i maj valgte at løbe i fem danske byer til det stort anlagte Royal Run i anledning af egen 50 års fødselsdag, for som Mogens Tange siger, så kan motion godt fjerne smerterne.

– Jeg har døjet med nogle rygproblemer i den seneste tid, som gør, at jeg ikke kan løbe, som jeg gerne ville, afslørede kronprinsen selv kort før løbefesten.

Det lykkedes ikke at fjerne Frederiks smerter, og derfor måtte han lade sig operere i sit 50. leveår. Dermed er han en del af statistikken, der passer perfekt ind.

Hvem får diskusprolaps

Mogens Tange fortæller nemlig Newsbreak.dk, at det i langt overvejende grad er midaldrende, der lider en diskusprolaps. Det skyldes, at udposningerne på skiverne vil forekomme over tid. Ganske enkelt som følge af almindelig slid.

Det er meget sjældent, at yngre mennesker får en diskusprolaps, men som Tange tidligere har forklaret, så kan der i forbindelse med voldsom overbelastning også forekomme så meget pres på vævet, at der sker en diskusprolaps.

– Der findes desuden undersøgelser, der peger mod, at 40 procent har en prolaps uden faktisk at vide det, fordi det føles som almindelige rygsmerter. Man vil typisk skulle reagere og opdage det, når udposningen får kontakt med nerver. Det skal jage ned i benet, og så er det på tide, at man i hvert fald tager affære, siger han.