Rækker ud efter Harry og Meghan

Elizabeth har Harry og Meghan med på gæstelisten til sit store regent-jubilæum i 2022

Offentliggjort Sidst opdateret

I 2022 kan dronning Elizabeth fejre 70 års jubilæum som britisk dronning. Hun tog over efter sin far, kong Georg 6., da han pludseligt døde den 6. februar 1952 blot 56 år gammel.

Jubilæet vil blandt andet blive markeret med det traditionsrige Trooping the Colour arrangement gennem gaderne ved Buckingham Palace i juni måned.

Harry og Meghan inviteret

En rigtig god nyhed i den forbindelse er, at dronningen nu tilsyneladende rækker en hånd ud til Harry og Meghan. Hun synes i høj grad at ville familie-freden

Parret, der har langet gevaldigt ud efter den kongelige familie, er nemlig ifølge Mail on Sunday på den officielle gæsteliste.

Ser frem til at se dem

Mediet er dog usikre på, om Harry og Meghan, der af egen vilje har sagt farvel til inderkredsen i den kongelige familie, også vil træde frem på balkonen på Buckingham Palace sammen med resten af familien.

– Hertugen og hertuginden af ​​Sussex er inviteret og jeg er sikker på, at dronningen ser meget frem til at se dem, siger en kilde tæt på Buckingham Palace til Mail on Sunday.

Andre står højere på listen

Kilden gør det dog også klart, at detailplanlægningen omkring balkondelen først sker tættere på arrangementet, og at der er en grænse for, hvor mange familiemedlemmer, der er plads til.

– Jeg vil tro, at de fra familien, der varetager officielle forpligtelser for kongehuset, vil være højere oppe på listen end Harry og Meghan, siger kilden.

Fejringen af dronningens 70 år på tronen vil løbende stå på hen over hele 2022 og inkluderer blandt andet en ekstra fire-dages ferie til i dagene fra den 2. til 5. juni.

Powered by Labrador CMS