Program udskudt endnu en gang

Det populære program X Factor skulle have været tilbage i æteren den 27. marts, men det kommer ikke til at ske.

Offentliggjort Sidst opdateret

Om halvanden uge skulle børnefamilier over hele landet igen kunne have sat sig foran skærmen for at se X Factor, men sådan kommer det ikke til at gå.

På grund af coronavirus udskyder TV2 nemlig programmets liveshows med endnu længere tid.

Artiklen fortsætter efter videoen

– TV2 følger regeringens retningslinjer, og derfor er X Factor indtil videre udskudt i de kommende uger, så der bliver heller ikke sendt X Factor fredag 27. marts.

– Hvordan tingene ser ud herefter, vil TV2 tage stilling til, alt efter hvordan situationen i Danmark udvikler sig, lyder det i en pressemeddelelse.

Finalen i X Factor skulle have været afholdt i Forum Horsens den 3. april, men blev på grund af corona flyttet til et mindre studie i Brøndby, hvor programmets liveshows også bliver optaget.

Hvornår finalen kommer til at finde sted, er endnu uvist, da det afhænger af, hvornår TV2 kan genoptage programmet.

Oh Land har kun deltageren Ilona tilbage i programmet. Thomas Blachman har stadig Alma, Emil og Matilde tilbage, mens Ankerstjerne har grupperne Magnus og Aksel samt Smokey Eyes tilbage i kampen om trofæet og pladekontrakten.

Powered by Labrador CMS