Prinsesses forlovelsesfest: Far deltog ikke
Prinsesse Beatrice fejrede sammen med en lang række royale og celebre venner sin forlovelse. Dog mødte hendes far ikke op.
Den britiske kongefamilie har den sidste tid været i krise.
Ovenpå prins Andrews skandalevenskab med rigmanden Jeffrey Epstein, der er blevet anklaget for rufferi, har prinsen været nødsaget til at opgive sine royale pligter. Men det har også betydet, at prinsen ikke har været at finde i det offentlige på det seneste.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det er formentlig også grunden til, at han ikke var at finde til sin datters forlovelsesfest, skriver People.
Forlovelse uden far
I september delte det britiske kongehus nyheden om, at prinsesse Beatrice skulle giftes med sin kæreste Edoardo Mapelli Mozzi.
Forlovelsen blev fejret ved en mondæn fest i London onsdag aften.
Blandt gæsterne var flere royale heriblandt prinsesse Beatrices nærmeste familie. Men på trods af at både hende mor Sarah Ferguson og hendes søster prinsesse Eugenie begge var der, så var hele familien ikke samlet.
Prins Andrew, prinsesse Beatrices far, deltog ikke i festen. Tidligere på dagen havde han dog vist sig til dronning Elizabeths julefrokost. Men om aftenen ved sin datters forlovelsesfest var han ikke deltagende.
Fornemme gæster
Forlovelsesfesten blev afholdt af Edoardo Mapelli Mozzis mor.
Selv om prinsessens far ikke deltog, var der dog mange fine gæster heriblandt sangerinden Ellie Goulding, hertuginde Kates søskende Pippa og James Middleton med deres partnere samt musiker James Blunt og skuespiller Robert De Niro.
Det var bare nogle af de prominente gæster, der blev set forlade festen.
Glæder sig til at blive gift
Det er endnu ukendt, hvornår brylluppet skal stå, men det er en begivenhed, som parret ser meget frem til.
– Vi er ekstremt glade for, at vi kunne dele nyheden om vores forlovelse. Vi glæder os begge til at starte et liv sammen og kan næsten ikke vente, til vi er gift. Vi deler mange af de samme interesser og værdier, og det vil give os et godt ståsted for de kommende år, der vil være fulde af kærlighed og glæde, lød det fra parret i en pressemeddelelse efter forlovelsen.
Også prinsesse Beatrices forældre har udtrykt deres glæde over forlovelsen i en officiel udmelding.
Det forventes, at parret skal giftes til sommer, mens det forlyder at bryllupsdatoen vil blive afsløret i løbet af januar 2020.