Prinsesses barnepige kvitter jobbet

Prinsesse Estelle må vinke farvel til sin barnepige, der har sagt sit job op.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fireårige prinsesse Estelle må vinke farvel til sin barnepige.

25-årige Katie Millington kom til det svenske kongehus i efteråret 2013.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ansatte australieren som barnepige, så prinsesse Estelle fra en tidlig alder kunne lære engelsk.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Katie Millington har haft et tæt forhold til den lille prinsesse.

Naturlig afgang

Der er ingen dramatik omkring barnepigens opsigelse:

– Ligesom på andre arbejdspladser sker der også ved hoffet en naturlig personaleudskiftning, fortæller det svenske kongehus’ informationschef Margareta Thorgren til avisen.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel står dog ikke uden barnepige.

26-årige Adeline Petersson hjælper til hos kronprinsessefamilien. Elizabeth Zimmermann, der passede kronprinsesse Victoria, da hun var lille, giver også et nap med at passe de små.

Powered by Labrador CMS