Prinsesse takker sin søster for støtte efter diagnose

Dronning Elizabeths barnebarn prinsesse Eugenie har skæv ryg, og prinsessen takker sin to år ældre søster, prinsesse Beatrice, for at støtte hende i den forbindelse.

Prinsesse Eugenie takker sin søster for støtte i forbindelse med den ryglidelse, hun har fået konstateret. Her ses de to søstre flankere deres farmor dronning Elizabeth ved Ascot Racecourse tilbage i juni 2017. Arkivfoto: Toby Melville/Scanpix
Prinsesse Eugenie takker sin søster for støtte i forbindelse med den ryglidelse, hun har fået konstateret. Her ses de to søstre flankere deres farmor dronning Elizabeth ved Ascot Racecourse tilbage i juni 2017. Arkivfoto: Toby Melville/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice af Storbritannien står sammen som søstre i arbejdet for at støtte børns rettigheder.

Derfor deltog 27-årige prinsesse Eugenie og 29-årige prinsesse Beatrice i børne- og ungdomseventet WE Day, som blev afholdt i Englands hovedstad, London, onsdag.

Det skriver flere britiske medier – blandt andre People Royals og Hello Magazine.

Her gik prinsesserne på scenen, hvor prinsesse Eugenie roste sin to år ældre royale storesøster for altid at støtte hende.

Stor hjælp da hun fik diagnose

Især da prinsesse Eugenie fik konstateret skæv ryg inden teenageårene.

– Da jeg var 12 år, blev jeg diagnosticeret og behandlet for skoliose, og jeg har levet med to metalstænger i ryggen, sagde prinsesse Eugenie til prinsesse Beatrice og fortsatte:

– Det kunne have påvirket mit liv og stoppet mig fra at gøre de ting, jeg elsker. Du sagde, at jeg ikke skulle give op, men leve frygtløst. I dag er jeg så heldig at arbejde med og støtte andre kvinder, der går igennem det samme, og sige til dem, at de ikke skal lade deres diagnose vinde, lød det fra prinsesse Eugenie.

Døtre af Andrew og Sarah

Prinsesserne er døtre af hertuginde Sarah og 58-årige prins Andrew, der er 91-årige dronning Elizabeths næstyngste barn.

Prins Andrew og hertuginde Sarah, som også bliver kaldt Fergie efter sit borgerlige efternavn Ferguson, blev skilt i 1996 efter ti års ægteskab.

I januar annoncerede det britiske kongehus, at prinsesse Eugenie skal giftes med sin kæreste gennem syv år, Jack Brooksbank.

Brylluppet skal stå i efteråret 2018 i St. George’s Chapel ved slottet Windsor.

Skal giftes samme sted som Meghan

Det er samme sted, som prinsesse Eugenies fætter prins Harry skal giftes med den amerikanske forhenværende skuespillerinden Meghan Markle 19. maj.

For nylig kunne Kendte.dk i øvrigt afsløre, at prinsesserne så småt er i gang med at flytte hjemmefra.

Beatrice er endnu ikke officielt “afsat” – men hun blev for nyligt spottet i særdeles godt og nært selskab.

Powered by Labrador CMS