Prinsesse svæver mellem liv og død
Den franske prinsesse er i koma efter at have været indblandet i en alvorlig ulykke.
I starten af juni var den franske prinsesse Hermine de Clermont-Tonnerre involveret i en alvorlig motorcykelulykke. Hun blev efterfølgende lagt i koma.
Ifølge Svensk Damstidning svæver prinsessen mellem liv og død.
Foruroligende tilstand
Den franske adelige, der er velkendt i medierne, skulle være alvorligt tilskadekommen. Faktisk er det så slemt, at hun svæver mellem liv og død.
Hendes familie, der inkluderer hendes to børn, er hos hendes side.
Ifølge det franske medie Closer var prinsessen i en “foruroligende” tilstand, efter ulykken skete, derfor blev hun lagt i koma så hurtigt som overhovedet muligt. Ifølge hendes ven skulle en endelig prognose over hendes tilstand være på vej.
Tidligere har detaljerne vedrørende ulykken ikke været kendt, men det franske medie kan i hvert fald sætte flere ord på, hvad der mandag aften skete med prinsessen.
Sammen med venner havde prinsessen forinden fejret, at udgangsforbuddet i Paris var ophørt. Prinsessen skulle angiveligt have testet en motorcykel for en af sine venner, da hun pludseligt mistede kontrollen over den og forulykkede.
Hun har tidligere udvist stor forkærlighed for motorcykler og skulle selv have ejet en Harley Davidson.
Kendt offentligt
Den 54-årige Hermine de Clermont-Tonnerre er et velkendt ansigt i Frankrig. Men ikke specifikt for at være ud af en adelig slægt.
Hermine af medlem af den adelige franske familie Clermont-Tonnerre, der har en familiehistorie helt tilbage til 1100-tallet. Hendes far Charles Henri var det ellevte hertug i slægtsrækken.
Prinsessen er bedre kendt for at være stylist for mærket Christian Dior, mens hun også er kendt for at have etableret sit eget kommunikationsbureau.
Hun er også forfatter bag flere bøger, mens hun har deltaget i en del tv-programmer blandt andet det franske realityshow La Ferme celebrités en Afrique, hvor de kendte deltagere skal begå sig på en farm i Afrika.
I sine tidlige år var hun også kendt som lidt af en ‘party-prinsesse’, der festede med kendisser natten lang.
Hun har også ry for ikke altid at kunne følge reglerne, og hun har da også skiftet skole omkring ni gange. Selv har hun forklaret, at hun ikke som sådan blev smidt ud, men at skolernes ledelse som oftest kontaktede hende mor og anbefalede, at de skulle finde en anden skole til prinsessen.