Prinsesse skifter til helt almindelig folkeskole
Norske prinsesse Ingrid Alexandra bytter international privatskole ud med den offentlige grundskole.
I de seneste fem år har den norske prinsesse Ingrid Astrid været tilknyttet den private skole, Oslo International School i Bekkestua, i Bærum. Forinden gik hun på Jansløkka skole i Ask. Nu har hun så valgt at tage sit 10. og sidste år i grundskolen på Uranienborg skole, der er en helt almindelig, offentlig skole.
– Det er helt naturligt, da prinsesse Ingrid Alexandra nu var færdig med den linje, hun startede på Oslo International School, siger Assistant Communications Manager på Slottet, Sven Gjeruldsen, til VG.
Kjell Arne Totland, der er TV2s kongelige ekspert og selv tidligere lærer, synes, det er godt, at prinsessen nu vender tilbage til den offentlige skole.
– Hun gør det nu nok for at gøre overgangen til gymnasiet lettere i efteråret 2020, siger Kjell Arne Totland til VG.
Han fortæller desuden, at prinsessens tilknytning til den internationale skole, hvor undervisningen er foregået på engelsk, uden tvivl har gavnet hende.
15-årige prinsesse Ingrid Astrid er det ældste af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit fælles børn og nummer to i den norske tronarvefølge.