Prinsesse Maries særlige middag bliver nu en tradition

For nyligt var prinsesse Marie æresgæst ved en middag, der skulle sætte fokus på problemerne ved madspild. Denne middag bliver nu en tilbagevendende begivenhed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som Kendte.dk tidlige har beskrevet, var prinsesse Marie for nyligt æresgæst ved en stort anlagt middag, der havde til formål at sætte fokus på at begrænse madspild.

Middagen var den første af sin art – og nu er det blevet besluttet, at middagen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Det meddeler organisationen Stop Spild af Mad i en pressemeddelelse.

Også næste år vil medlemmer af Kongehuset blive inviteret med – men det fremgår dog ikke, om prinsesse Marie eller andre royale vil deltage i middagen næste år.

Til årets middag – der udover prinsessen blandt andet også gæstedes af fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen – blev skæve, ukurante frugter og grøntsager og andre overskudsråvarer, der ellers ville blive kasseret lavet til en fin middag.

Gæsterne fik desuden mulighed for at tage rester med hjem i bionedbrydelige æsker, så ingen mad gik til spilde.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra dette års middag.

Powered by Labrador CMS