Prinsesse Marie: – Jeg havde svært ved at stole på andre

Prinsesse Marie. Foto: Wikipedia.
Offentliggjort Sidst opdateret

Som 11-årig blev Prinsesse Maries forældre skilt, og det tog hårdt på den lille pige, der var vant til trygge rammer i hjemmet og vægtede det højt. Det fortæller hun i at langt interview til Jyllands-Posten i anledning af prinsessens 40-års fødselsdag den 6. februar.

– På grund af skilsmissen var min familie ikke længere den trygge base, jeg havde følt før. Min far var meget ked af det, og min mor havde en ny mand, som jeg aldrig havde mødt før. Og selv om min mor altid har været fantastisk over for mig, så elskede jeg også min far rigtig meget. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke var glad for min mors beslutning. Jeg var faktisk meget vred på hende, og jeg begyndte at fantasere om at komme på kostskole. Vi fandt en international kostskole i Schweiz. Da var jeg 13 år. Men det var mit eget valg, og det var lige præcis det, jeg havde brug for, siger hun i interviewet, du kan læse i sin fulde længde her:

“I lang tid havde jeg svært ved at stole på andre mennesker”

Faste rammer er vigtige

Princippet om faste rammer har prinsessen ført videre til sin egen familie i Danmark.

– Jeg ønsker at skabe et hjem, som mine børn kan føle sig trygge i, og hvor de kan udvikle sig i tillid til andre. I dag har jeg et fantastisk forhold til mine forældre, jeg elsker min far, og jeg elsker min mor, og vi er tilmed sammen alle tre nogle gange, men det har været vanskeligt. Det har måske udviklet mig på en god måde, men i lang tid havde jeg svært ved at stole på andre. Alt gik i stykker, da de blev skilt, siger hun.

Powered by Labrador CMS