Prinsesse Marie: Hårdt at være alene
Ikke alting er fryd og gammen i Paris.
Prins Joachim og prinsesse Marie nyder livet i Paris, men der er ingen roser uden torne.
Det løfter prinsesse Marie sløret for i et interview med Se & Hør.
For Joachims militære studier er så intense, at Marie har nok at se til, fortæller hun:
– Det er lidt hårdt. Han arbejder rigtigt, rigtigt meget, siger Marie til Se & Hør.
Ellers er prinsessen glad for at være tæt på familien igen, lige som børnene også får forbedret deres fransk-kundskaber.
I efterårsferien vender parret dog hjem til Danmark, hvor de skal bo på enten Schackenborg eller Amalienborg. Parrets eget hus har de lejet ud til Caroline Fleming.
Deltog i præsidentbegravelse
At parret har fundet sig til rette i Frankrig viste sig, da de 30. september deltog i den tidligere franske præsident Jacques Chiracs begravelse.
Her var de således officielle repræsentanter for Danmark, da Frankrigs tidligere præsident blev begravet.
Prinsesse Maries tilknytning til Frankrig og dermed Chirac er åbenlys, da hun oprindelig er franskmand.