Prinsesse Madeleine taler ud om savnet
Selv om prinsessen nyder at bo i London, savner hun dog noget.
Sveriges prinsesse Madeleine bor som bekendt i London sammen med Christopher O’Neill.
I et interview med Sveriges stats-tv, SVT, taler prinsessen nu ud om savnet til sit fædreland.
I interviewet fortæller hun, at hun elsker at bo i London og familien får grillet en del:
– Der er mange grønne parker og her er børnevenligt. Chris har sit job her i London, så det passer os fint, fortæller prinsesse Madeleine til SVT.
Savner Sverige
Men prinsessen savner dog også noget:
– Jeg savner min familie og mine venner. Jeg savner Sveriges skønne natur og maden, siger prinsessen.
Det passer Madeleine godt at bo i London frem for eksempelvis New York:
– I London er vi tættere på Sverige. Det er skønt at vide, at vi er tæt på Sverige. Vi kan hurtigt hoppe på et fly og snart være i Sverige, hvis det er det vi vil, forklarer prinsesse Madeleine til SVT.
Flytter måske tilbage til Sverige
Prinsessen afslører også, at London ikke er der, hvor parret skal leve i fremtiden:
– London er noget vi nyder lige nu. Det er muligt, at vi ender med at flytte hjem til Sverige, slutter prinsessen.
Prinsesse Madeleine og Christopher O’Neill har to børn – prinsesse Leonore og prins Nicolas.
Prinsesse Madeleine blev gift med Christopher O’Neill den 8. juni 2013.