Prinsesse Madeleine fødte i nat

Prinsessen fødte natten til fredag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den svenske prinsesse Madeleine fødte natten til fredag sit tredje barn.

Det oplyser det svenske kongehus i en kort pressemeddelelse.

Prinsessen fødte klokken 0.41 en datter på Danderyds sygehus.

Den nye prinsesse vejer 3465 gram og er 50 centimeter lang.

Mor og datter har det godt, oplyses det.

Faderen var med under hele fødslen

Christopher O’Neill var med under hele fødslen, oplyser kongehuset.

– Vi er meget glade over familieforøgelsen og at Leonore og Nicolas får sin længe ventede søskende. De ser meegt frem til at møde deres lillesøster, siger Christopher O’Neill i pressemeddelelsen.

Prinsesse Madeleine rejste fornylig til Sverige for at føde sit tredje barn i sit hjemland. Til dagligt bor parret i London.

Begejstret par

Det var i august sidste år, at prinsesse Madeleine meddelte, at hun ventede sit barn nummer tre. Det skrev hun på Facebook.

– Chris og jeg er begejstrede for at kunne meddele, at jeg venter mig. Vi ser frem til, at fire bliver til fem!, skrev prinsesse Madeleine.

Hun blev i 2013 gift med Christopher O’Neill. Til daglig bor familien i London.

Den nyfødte prinsesse bliver kong Carl Gustaf og dronning Silvias syvende barnebarn.

Den 35-årige prinsesse Madeleine er regentparrets yngste barn efter kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.

Powered by Labrador CMS