Prinsesse indviede børnekirurgisk center
Mandag indviede prinsessen et børnekirurgisk center og fejrede H.C. Andersen.
Prinsesse Marie åbnede mandag HCA Børnekirurgisk Center på Odense Universitetshospital (OUH), der er et formelt samarbejde mellem ni afdelinger på OUH.
Prinsesse Marie deltog i den officielle indvielse og den efterfølgende fejring med Odenses H.C. Andersen Paraden.
7-årige Melina Brøndby tog mod prinsesse Marie.
Samarbejder med hospitalet
Prinsessen samarbejder med H.C. Andersen Børnehospital på OUH for at medvirke til at styrke kendskabet til børnehospitalet og dets arbejde med at behandle børn.
OUH har i dag en førende position på en række højtspecialiserede funktioner inden for børnekirurgien, og for at fastholde og styrke den position i fremtiden, opretter hospitalet nu et tværfagligt center for børnekirurgi.
Se billederne fra indvielsen øverst i artiklen…
Se videoen fra TV2 Fyn nedenunder…