Prinsesse i kryptisk opslag: Spændende 2019 i vente

Der er måske udsigt til en stor nyhed i 2019.

Eugenie og Jack Brooksbank blev gift i 2018. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER AF PARRET. Foto: Scanpix
Eugenie og Jack Brooksbank blev gift i 2018. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER AF PARRET. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Eugenie har været meget i medierne siden, at hun blev gift ved et stort anlagt bryllup med Jack Brooksbank. Ved brylluppet deltog den ene berømthed efter den anden – og navne som Demi Moore, Kate Moss, Naomi Campbell, Robbie Williams og James Blunt var alle på gæstelisten.

Men siden brylluppet har det nygifte par været yderst stille omkring deres nye liv. Men et nyt Instagram-opslag har sat rygtemøllen igang i det britiske kongehus, fordi prinsesse Eugenie har sendt en meddelelse, der kan tydes på mange måder – og med mere end 80.000 likes på Instagram og et væld af kommentarer, så er beskeden klar.

Briterne tror, at parret venter en baby. Og hvorfor tror de så det? Ja, det skyldes billedets tekst nærmere end motiv.

– Tilbageblik til præcis denne dag sidste år – Jack og jeg offentliggjorde vores forlovelse. Hvilket år det har været siden, skriver prinsessen, men så kommer tilføjelsen, som har fået folk til at gå baby-amok: “and how exciting for 2019” – der hentyder til, at 2019 måske bliver endnu mere spændende.

Babyboom i kongehuset?

I det britiske kongehus ved man allerede nu, at der er en lille ny på vej i form af prins Harry og Meghan Markles baby, der er på vej.


Her forventes det, at den lille ny vil komme engang i løbet af foråret – nærmere bestemt i april, men om prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank har en baby på vej vides ikke, men spekulationerne er mange.

Powered by Labrador CMS