Prinsesse hylder dronningen på helt særlig dag

Kronprinsesse Victoria gav en sød tale til dronning Silvias 75-års fødselsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag stod i fødselsdagsfejringens tegn for det svenske kongehus.

Dronning Silvia fylder nemlig 75 år på søndag, og fejringen af mærkedagen blev tyvstartet af det meste af den royale familie til et arrangement på Oscarsteatern i Stockholm tirsdag aften.

Det skriver Aftonbladet.

Ifølge Aftonbladet var en lang række gæster inviteret, og til arrangementet skulle sangerinden Carola have sunget.

På et tidspunkt i løbet af aftenen skulle kronprinsesse Victoria have stillet sig op på scenen og have holdt en rørende tale til sin mor.

– Jeg er stolt af, at du er min mor. Jeg elsker dig, sagde kronprinsesse Victoria blandt andet fra scenen ifølge Aftonbladet.

For nyligt hyldede kronprinsesse Victoria også sin mor til uddelingen af Nobel-prisen, hvor hun mødte op i en af sine mors gamle kjoler.

Det kan du se billeder af i galleriet ovenfor.

Powered by Labrador CMS