Prinsesse frustreret: Kan ikke lave klassisk juleret
Når den danske yndlingsret skal laves i prinsesse Maries hjem, så er hun altså fortsat i problemer.
Prinsesse Marie er meget engageret i madlavning. Desuden er hun af den overbevisning, at man skal bruge alt, hvad man har i køleskabet og ikke smide noget ud.
Men det er ikke alt i køkkenet, som prinsessen har styr på.
Artiklen fortsætter efter videoen
Hun kaster sig ofte ud i danske retter, men der er en bestemt traditionsrig ret, som prinsessen endnu ikke mestrer.
Det fortæller prinsessen i et interview med Femina.
-Det skal jeg blive bedre til
Prinsesse Marie er flittig ved kødgryderne. Det samme er hendes børn prinsesse Athena og prins Henrik.
Men der er én ret, som prinsessen er særligt ked af ikke at være mester til endnu.
– Jeg elsker dansk mad, men jeg har ikke lært at lave min yndlingsret godt nok endnu. Det er flæskesteg! Det skal jeg blive bedre til, siger prinsessen.
Hun uddyber, at det netop er de sprøde svær på flæskestegen, der volder hende besvær.
Skal ikke lave flæskestegen
Det tyder dog på, at prinsesse Marie denne juleaften kan forvente at få en perfekt tilberedt flæskesteg med sprøde svær, for det er ikke hende selv, der skal lave den.
Hun og prins Joachim samt deres børn skal holde jul sammen med dronning Margrethe på Marselisborg. Det er i hvert fald dronningens forventning.
– Vi ses alle sammen til jul, så det bliver godt, sagde dronningen.
Dronningen uddyber, at julen traditionen tro skal fejres i Aarhus, og at både kronprinsen og prins Joachim samt deres hustruer og børn ventes at melde deres ankomst.
– Jeg regner med, at begge mine to familier, havde jeg nær sagt, kommer til at være med i år på Marselisborg. Det regner jeg med, siger hun.
Elsker det danske køkken
Selv om prinsesse Marie er franskmand, så har hun virkelig taget det danske køkken til sig.
Hun fortæller, at hun faktisk er vild med endnu en ret, der er at finde på bordet til jul. Hun elsker nemlig sild.
Underligt nok er sild faktisk noget, hun er vokset op med i sit franske barndomshjem. Hendes mor havde altid sild i køleskabet, fortæller prinsessen.
Ligeledes lovpriser prinsessen også den danske ret biksemad, hvor der er mulighed for at bruge mange forskellige ting og derved også sørge for, at madspildet forbliver på et minimum.