Prinsesse dropper titel: Det jubler de over her

Den norske virksomhed Hest360 er mere end tilfredse med, at Märtha Louise har mistet titlen som prinsesse, når hun agerer kommercielt.

Udgivet Opdateret

Onsdag blev det offentlig kendt, at prinsesse Märtha Louise ikke længere skal gøre brug af titlen som prinsesse, når hun optræder i kommercielle sammenhænge.

Og det er en melding, der skaber glæde i Norge. Det har blandt andet Hest360 skrevet på Instagram.

– Dette vil give os langt flere og større muligheder. Vi har hele tiden passet på, at når hun optræder sammen med os, så er det som Märtha Louise – ikke some prinsesse. Det er klart noget, som vi har måttet passe på hele tiden, siger Geir Kamsvåg, der er daglig leder hos Hest360 til VG.

Og det kan uden tvivl lyde mærkeligt, at et privat firma er glad for, at der ikke længere må bruges en prinsessetitel rent kommercielt, men for firmaer der udelukkende handler i Norge, der vil det ikke gøre den store forskel nationalt, men kun internationalt.

Det vurderer Lars Olsen, der er professor i Markedsføring til avisen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Kontroversiel kæreste

Det er næppe nogen hemmelighed, at Märtha Louise har skabt en del overskrifter siden hu valgte at omtale Shaman Durek som sin kæreste.

Prinsessen omtaler Shaman Durek som sin kæreste i opslaget, og skriver, at han omfavner hele hendes person uden spørgsmål eller frygt.

I opslaget er der klare referencer til den spiritualitet, som prinsesse Märtha Louise er kendt for, og det er bestemt noget, som parret deler. Hun nævner, at Shaman Durek er hendes tvillinge-flamme.

På Shaman Dureks Instagram nævner han også i opslaget, hvordan prinsessen rummer hans multidimensionelle liv.

I opslaget kommer prinsessen endvidere med en opsang til sine følgere, om at de skal respektere hendes valg, og at dem, der føler for at kritisere, skal huske, at det ikke er et valg, de er en del af. Det er hendes valg – og det er et valg af kærlighed.

For omtrent tre år siden blev prinsesse Märtha Louise skilt fra  Ari Behn, og sammen har de børnene Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah. Nu er hun blevet en del af Shaman Dureks familie, som hun takker ham for, at han har delt med hende.

Godt for kongehuset

Professoren i markedsføring Lars Olsen mener, at det er en dag, der kommer some en lettelse for det norske kongehus. Det gør nemlig, at der er en mere klar linje mellem, når Märtha Louise snakker og når prinsesse Märtha Louise optræder offentligt.

– Det er en god dag for kongehuset. Selv om kongehuset formelt set ikke har haft ansvar, har de indirekte været ramt af den kontroversielle virksomhed, lyder vurderingen til norske VG.

Powered by Labrador CMS