Prinsesse Benedikte sender en flot hilsen

Prinsesse Benedikte sender en hilsen til indsamlere i Alzheimerforeningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Benedikte er protektor i Alzheimerforeningen.

Lørdag arrangerer Alzheimerforeningen en indsamling, hvor der indsamles penge til forskning i demens.

En sygdom, som prins Henrik også er ramt af.

Prinsesse sender hilsen til indsamlere

Prinsesse Benedikte sender en flot hilsen til indsamlerne:

– Jeg vil gerne rette en stor tak til alle de ildsjæle, der har valgt at bruge deres lørdag på at samle midler ind til demenssagen og sætte fokus på en række ofte oversete sygdomme. Indsamlerne er med til at bryde tabuet om demens og bane vejen for en fremtid, hvor vilkårene for mennesker med demens forbedres, og hvor vi forhåbentligt kommer et skridt nærmere en kur.

– Derfor vil jeg opfordre danskerne til at tage rigtig godt imod de frivillige, der samler ind på gader og stræder landet over. Vi kender alle mennesker med demens, som trænger til en kærlig og hjælpende hånd, siger prinsesse Benedikte i en pressemeddelelse fra Alzheimerforeningen.

Indsamlingen foregår lørdag mellem klokken 10 og 13.

Fakta om demens

I Danmark lever op mod 85.000 mennesker med en demenssygdom
Heraf har ca. 45.000 Alzheimers sygdom
Hver dag rammes 40-45 mennesker af demens i Danmark
I 2040 forventes antallet af mennesker med demens at vokse til 150.000
400.000 personer i Danmark lever i dag med en dement i familien
Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

Kilde: Alzheimerforeningen.

Powered by Labrador CMS