Prinsesse afslører vild detalje om graviditet

Den svenske prinsesse Madeleine afslører i et interview, at hun var noget nervøs under sin brors bryllup.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 13. juni i 2015 blev prins Carl Philip gift med Sofia. En stor begivenhed, der blev transmitteret på tv, med nogle af de ypperste gæster, Sverige overhovedet kan støve op.

Men særligt én af gæsterne var nervøs under vielsen i kirken. Den højgravide prinsesse Madeleine krydsede fingre for, at vandet ikke gik i kirken.

For det var tæt på. Det skriver Svensk Damtidning.

Tæt på fødsel

Prinsesse Madeleine var højgravid, da hendes bror skulle giftes.

På trods af det deltog hun naturligvis i vielsen. Men det gik hurtigt op for hende, at hun egentlig var tættere på at skulle føde, end hun havde tænkt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hun afslører i et nyt interview, at hun allerede havde åbnet sig tre centimeter, da hun sad i kirken.

Hvad gør jeg?

Udadtil lod hun ikke nogen bemærke, at hun faktisk var ret nervøs inde i kirken.

– Jeg sad der i kirken og tænkte ‘Bare. Ikke. Vandet. Går.’ i hele munderingen. Hvad gør jeg, hvis vandet går, bliver jeg bare siddende?, siger hun i interviewet.

Prinsessen er meget ærlig i interviewet, hvor hun også afslører, at ingen af hendes graviditeter var planlagte.

Snød mand med hund

Prinsesse Madeleine, der er mor til tre, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne, fortæller også livligt om endnu en familieforøgelse.

Hun har nemlig engang snydt sin mand Chris O’Neill.

Til hans fødselsdag gav hun ham en bamse formet som en hund med et kort, hvor det stod: Tillykke, du skal have et nyt familiemedlem.

Prinsessen beskriver, at han blev helt hvid i hovedet og endte med at spørge hende, om hun var gravid igen.

Men der var altså bare tale om en hundehvalp.

Powered by Labrador CMS