Prinsen i vild ulykke: Her er billederne
Nu er der frigivet billeder fra ulykkesstedet.
Den 97-årige Prins Philip var torsdag involveret i en trafikulykke nær sit hjem Sandringham Palace i Norfolk, det sydøstlige England.
I den forbindelse kom to kvinder til skade, da hertugen i sin Land Rover kørte ind i en personbil, hvor kvinderne og et 10 måneder gammelt spædbarn sad i.
Artiklen fortsætter under videoen
Prinsen kørte i en Range Rover, og var på vej ud fra en tilkørsel til en hovedvej, da uheldet skete. Ifølge øjenvidner snurrede bilen rundt og endte på hovedet.
Uheldet skete i et T-kryds, og ifølge britiske medier har Roy Warne, der er advokat, forklaret, at den 97-årige prins’ forklaring til politiet er, at han blev blændet af solen, da sammenstødet pludselig skete. Dette er dog ikke bekræftet, men sandsynligt, da andre har sagt, at det også er sket for dem samme sted – og solen har givet været på vej ned, da klokken var 16.
Prinsen var rystet
Prinsen var efter sigende meget rystet og chokeret, og han måtte hjælpes ud gennem soltaget på den store bil.
Øjenvidnerne siger, at de hjalp prinsen ud af bilen. Han var ved bevidsthed, men meget chokeret og rystet, siger BBCs royale korrespondent Nicholas Witchell.
Buckingham Palace har ifølge BBC bekræftet, at Prins Philip ikke er kommet til skade ved uheldet. De to kvinder måtte begge på hospitalet for at blive behandlet for sårskader.
Både Philip og den kvindelige fører af personbilen – en Kia – måtte puste i et alkometer. Det, siger politiet, er fuldkommen standard. På den måde er der altså ikke forskel på at være prins eller almindelig “dødelig”.