Prinsefødsel skulle passe med Charles’ polo-kalender
Det var tilsyneladende vigtigt, at datoen for prins Williams fødsel kunne passes ind i den vordende fars polo-kalender.
Opmærksomheden fra medierne omkring fødslen af prins Harrys og Meghan Markles første barn er enorm. Sådan var det også da prinsens mor ventede sin førstefødte. Det skriver CheatSheet, der bruger bogen “Diana: Her True Story” fra 2012 som kilde.
I bogen, der blandt andet bygger på en række citater fra Diana, fremgår det, at presset blev så kolosalt, at det var nødvendigt at fremskynde fødslen. Prinsesse Diana bukkede simpelthen under. Men det var tilsyneladende ikke helt ligetil at finde en dato, der passede hendes polo-entusiastiske mand.
“Williams fødsel måtte fremskydes, fordi jeg ikke længere kunne håndtere medietrykket. Det blev uudholdeligt. Det var som om alle overvågede mig hver eneste dag”, fortalte hun til Andrew Morton, der er forfatter til bogen.
Der skulle således findes en dato, der kunne passe alle. Også Charles. I den forbindelse bringer CheatSheet et par af bogens noget mere kontroversielle citater fra Diana.
” Vi måtte finde en dato, der passede sammen med Charles kalender og hans polo”, har hun blandt andet sagt.
Diana gav desuden også aldeles sarkastisk udtryk for sin taknemmelighed over, det lykkedes at presse fødslen ind i Charles’ polokalender.
“Drengen kom – stor spænding. Alle var oppe at ringe – vi havde fundet en dato, hvor Charles kunne slippe sit polo-spil, så jeg kunne føde. Det var meget flot, jeg var taknemmelig for det!”
Af artiklen i CheatSheet fremgår det desuden, at omstændighederne omkring prins Harrys fødsel heller ikke var helt ligetil for Diana. Også den del kan man læse på Kendte.dk.