Prins William kommer med inderlig appel

Prinsen opfordrer til at bakke op om fond, der støtter folk, som lider hårdt under coronavirus udbruddet.

Prins William har netop holdt en tale til det britiske folk i forbindelse med cronavirus COVID-19-udbruddet. Her opfordrer han alle til at bakke op om fonden National Emergencies Trust. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/ Victoria Jones/Pool via REUTERS
Prins William har netop holdt en tale til det britiske folk i forbindelse med cronavirus COVID-19-udbruddet. Her opfordrer han alle til at bakke op om fonden National Emergencies Trust. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/ Victoria Jones/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

I en tale til nationen appellerer britiske Prins William til folk om at stå sammen i forbindelse med Storbritanniens kamp mod cronavirus COVID-19-udbruddet.

Artiklen fortsætter under videoen

Han opfordrer samtidig sine landsmænd til at bakke op om fonden National Emergencies Trust, der vil indsamle penge og støtte folk, der er hårdt trængt på grund af udbruddet. Det skriver Mirror.

Opfordringen, der kan ses i sin fulde længde på prinsens Instagram-profil, er lanceret med støtte fra medier, erhvervsliv og statslige organisationer i samarbejde med Det Britiske Røde Kors, der vil administrere donationerne.

“Når som helst og hvor som helst modgang rammer, har det britiske folk en unik evne til at stå sammen. Den måde, hvorpå lokalsamfund støtter de berørte, viser det allerbedste af vores værdier og menneskelige natur”, lyder det indledningsvis i teksten på opslaget.

National Emergencies Trust blev lanceret i 2019 efter en række nødsituationer i 2017. Den skal sikre, at indsamlede midler når ud til dem, der har mest brug for det i hele Storbritannien.

”Jeg sagde ved lanceringen sidste år, at jeg frygtede den dag, hvor det ville være nødvendigt at gøre brug af fonden. Desværre, med udbruddet af Covid-19, er den dag kommet hurtigere, end nogen af ​​os havde håbet. ”Men nu, mere end nogensinde, er jeg taknemmelig for, at National Emergencies Trust findes”, siger han blandt andet i talen.

Opslaget blev publiceret umiddelbart efter, Harry og Meghan, som de første medlemmer af kongefamilien havde talt om cronavirus COVID-19-udbruddet.

Powered by Labrador CMS