Prins William fik en drillegave
Prinsen fik overrakt fodboldrivalernes fodboltrøje.
Hjemme hos prins William holder man med fodboldklubben Aston Villa.
Det har William gjort gennem mange år, og prinsen er også lykkedes med at få sønnen George til at arve passionen.
Artiklen fortsætter under videoen
Derfor må prinsen have været en smule overrasket, da han torsdag under et besøg hos Aston Villas rivaler fra West Bromwich Albion modtog to eksemplarer af klubbens trøjer.
De to trøjer havde navnene på prinsens to yngste børn – Charlotte og Louis – på ryggen, samt deres alder.
Prins George “er tabt”
George måtte derimod nøjes med en fodbold, skriver Hello Magazine:
– For vi tror, det er lidt for sent, at omvende din ældste, grinede West Bromwich Albions direktør Mark Jenkins.
Prinsen var “i fjendeland” i anledning af hans kampagne Heads Up, der skal sætte fokus på mænds mentale sundhed og fodbold. Prinsen er samtidig ærespræsident i det engelske fodboldforbund.