Prins ramte hendes bil: Nu mister hun kørekort

Historien om prins Philips biluheld har taget en ny og voldsom drejning.

Efter ulykken var det tydeligt at se, hvor det var sket. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Scanpix
Efter ulykken var det tydeligt at se, hvor det var sket. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Den 97-årige Prins Philip var tilbage i januar involveret i en trafikulykke nær sit hjem Sandringham Palace i Norfolk, det sydøstlige England. I den forbindelse kom to kvinder til skade, da hertugen i sin Land Rover kørte ind i en personbil, hvor kvinderne og et 10 måneder gammelt spædbarn sad i.

Emma Fairweather var en af kvinderne, der kom til skade, da hun brækkede et håndled. Og kvinden var også hurtigt ude at sige, at hun ville sagsøge prins Philip for at have ramt hende.

– Det har været en traumatisk og smertefuld tid. Jeg havde forventet mere fra den royale familie, lød det dengang ifølge Express.

Og den meddelelse fik det britiske kongehus – nærmere bestemt prins Philip – til at sende et undskyldende brev til moderen.

Fatale konsekvenser for kvinden

Det kom nemlig frem, at Emma Fairweather måske ikke altid har været helt fin i kanten. I Storbritainnien har man et pointsystem, hvor man ved 12 opnåede point kan miste kørekortet – og det er der, hvor skoen trykker for kvinden.

Emma Fairweather er nemlig blevet dømt for i alt fire forseelser. Det drejer sig om to tilfælde, hvor hun har kørt for stærkt, men også to tilfælde, hvor hun har  ikke har kunnet udpege chaufføren af en Volkswagen Golf.

Det har givet hende en bøde på 450 pund, hvilket svarer til 3800 kroner. Derudover har hun mistet retten til at køre bil i seks måneder, samtidig skal hun betale for sagens omkostninger. Det skriver Mirror.

Voldsom ulykke

Prinsen kørte i en Range Rover, og var på vej ud fra en tilkørsel til en hovedvej, da uheldet skete. Ifølge øjenvidner snurrede bilen rundt og endte på hovedet.

Uheldet skete i et T-kryds, og ifølge britiske medier har Roy Warne, der er advokat, forklaret, at den 97-årige prins’ forklaring til politiet er, at han blev blændet af solen, da sammenstødet pludselig skete. Dette er dog ikke bekræftet, men sandsynligt, da andre har sagt, at det også er sket for dem samme sted – og solen har givet været på vej ned, da klokken var 16.

Prinsen var rystet

Prinsen var efter sigende meget rystet og chokeret, og han måtte hjælpes ud gennem soltaget på den store bil.

Øjenvidnerne siger, at de hjalp prinsen ud af bilen. Han var ved bevidsthed, men meget chokeret og rystet, siger BBCs royale korrespondent Nicholas Witchell.

Buckingham Palace har ifølge BBC bekræftet, at Prins Philip ikke er kommet til skade ved uheldet. De to kvinder måtte begge på hospitalet for at blive behandlet for sårskader.

Både Philip og den kvindelige fører af personbilen – en Kia – måtte puste i et alkometer. Det, siger politiet, er fuldkommen standard. På den måde er der altså ikke forskel på at være prins eller almindelig “dødelig”.

Powered by Labrador CMS