Prins Philip sender takkebrev til sine fans

Prins Philip har sendt et takkebrev til sine fans efter sit biluheld.

Prinsen takker nu sine fans. Klik videre og se billederne fra uheldet. (Foto: Scanpix)
Prinsen takker nu sine fans. Klik videre og se billederne fra uheldet. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Philip er taknemmelig for alle de opmuntrende hilsener han har fået, efter han i januar var involveret i et biluheld.

Det skriver han i et takkebrev, som han har sendt ud til udvalgte fans. Takkebrevet kan du se længere nede i artiklen.

“Hertugen af Edinburgh takker dig for at sende dine bedste ønsker efter den nylige ulykke nær Sandringham,” står der i brevet, der er signeret af Philips privatsekretær Suzy Lethbridge.

I brevet fortæller prinsen videre, at uheldet var et chok for alle involverede og for prinsens nærmeste.

Sendte brev til uheldets anden part

Efter uheldet var den modsatte part, 45-årige Emma Fairweather, som brækkede sit håndled, da hendes personbil, en Kia, kolliderede med prinsens Land Rover, fortørnet.

Hun havde ikke hørt noget fra prinsen, men modtog senere også et personligt brev fra den 97-årige prins:

– Jeg vil gerne have, at De skal vide, hvor ked af det jeg er over min rolle i uheldet … Jeg kan kun forestille mig, at det skete ved, at jeg ikke så bilen komme, og jeg er ulykkelig over følgerne, skriver han i brevet, som er underskrevet Philip.

Prinsen slap uskadt fra uheldet, men han var rystet efter episoden.

Powered by Labrador CMS