Prins Nikolai på forsiden af ikonisk magasin

Prins Nikolai har landet en forside på et hyperpopulært modemagasin.

Prins Nikolai imponerede i Tokyo, da han gik catwalk for Dior, men nu har prinsen imponeret igen. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER AF MODELLEN. Foto: Scanpix
Prins Nikolai imponerede i Tokyo, da han gik catwalk for Dior, men nu har prinsen imponeret igen. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER AF MODELLEN. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er vel næppe nogen hemmelighed, at prins Nikolai har godt gang i modelkarrieren. Rigtig godt endda. Og nu har prins Nikolai taget et nyt stort skridt i retning af livet som international herremodel i den absolutte verdens elite.

Modelbureauet Scoop Models har nemlig på sin Instagram-profil offentliggjort et billede af en magasinforside, som prinsen pryder, men det er ikke en hvilken som helst forside. Derimod er det på det ikoniske magasin Vogue, som af mange bliver anset for at være en bibel til mode og stil.

I februar 2018 oplevede danskerne første gang, at grevinde Alexandra og prins Joachims ældste søn havde fået et modeljob, da han for det britiske modehus Burburry gik catwalk til London Fashion Week. Men siden da har karrieren taget fart for den 19-årige prins.

Men det var særligt et modeljob i Japan, der fik Prins Nikolai på alles læber. Her gik han nemlig catwalk for Dior, der afholdt et kæmpestort modeshow Japans hovedstad.

En ikonisk forside

Vogue har gennem tiden haft nogle af de absolut største stjerner på forsiden – og denne gang er det altså den danske prins, der har fundet vejen til forsiden på den ukrainske udgave under titlen ‘Nikolai – prins af Danmark’. Kendte supermodeller som Twiggy, Naomi Campbell og Kate Moss har alle prydet forsiderne, men også kendte personligheder som Rihanna og Michelle Obama har indtaget den feterede plads som forsidemodel.

Det ukrainske Vogue har mere end 200.000 følgere på Instagram og 180.000 mennesker følger dem på Facebook.


Powered by Labrador CMS