Prins Nikolai har fået kørekort
To måneder før sin 18 års fødselsdag, har prinsen fået sit kørekort.
Prins Nikolai har fået kørekort.
Det bekræfter Kongehusets kommunikationsafdeling over for ugebladet “Tæt På”.
Det er ikke lykkedes Kendte.dk, at få det bekræftet hos Kongehuset.
– Vi kan bekræfte, at prinsen har fået kørekort, lyder det fra Kongehuset til Tæt På.
Dermed har prinsen fået sit kørekort to måneder før han fylder 18 år.
Skal stadig have ledsager med i bilen
Prins Nikolai kan nu få det lettere, når han skal transporteres mellem kostskolen Herlufsholm og familien.
Dog skal prinsen have en ledsager med i bilen – vedkommende skal være fyldt mindst 30 år, skriver BT.
Når prins Nikolai den 28. august fylder 18 år kan han også træde ind som rigsforstander.
Det kan ske i tilfælde, hvis dronning Margrethe, prins Joachim og kronprins Frederik alle forlader Danmark på samme tid.
Han vil i så fald skulle varetage regeringen af landet, så længe de er bortrejst, eller indtil prins Christian bliver myndig, skriver BT.