Prins Nikolai færdig som soldat: Sådan reagerer Alexandra og Joachim

Prins Joachim og grevinde Alexandra har reageret på deres søns beslutning om at droppe ud af sin militæruddannelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag er det kommet frem, at prins Nikolai har valgt at droppe ud af sin uddannelse på Hærens Sergentskole i Varde.

Det sker efter blot to måneder på skolen.

Selvom det i første omgang ikke bliver til en officertitel for prins Nikolai, bakker hans far og mor, prins Joachim og grevinde Alexandra, dog op om hans beslutning.

– Det er prins Nikolais egen beslutning, og prins Joachim og grevinde Alexandra bakker op om deres søns beslutning, udtaler kongehusets kommunikationschef Lene Balleby således til Billed-Bladet.

Far var stolt

Det var ellers en stolt prins Joachim, der tilbage i august besøgte prins Nikolai på kasernen i Varde.

Her var prinsen tydeligt berørt over at se sin søn i trøjen.

– Det var rørende at se, men det siger man ikke til en ung soldat, sagde prins Joachim således til Kendte.dk og andre fremmødte medier i forbindelse med besøget i august.

Du kan læse mere om prins Joachims besøg på skolen her.

Bor hos dronningen

Hvad fremtiden nu bringer for den unge prins står indtil videre hen i det uvisse.

Der er dog ikke fare for, at han kommer til at stå uden tag over hovedet lige foreløbigt.

Således har kendte.dk tidligere beskrevet, hvordan prinsen har fået fast logi hos sin farmor, dronning Margrethe.

Det kan du læse mere om her.

Powered by Labrador CMS