Prins Henrik køres ikke den direkte vej til Christiansborg Slotskirke
Programmet for prins Henriks sidste dage er en smule utraditionelt, vurderer lektor i historie. Torsdag bliver prinsens sidste rejse indledt - og den kommer til at gå ad omveje.
Prins Henrik indleder torsdag den 15. februar sin sidste rejse, efter sin død tirsdag aften.
Det kommer til at foregå til lyden af intet mindre end 81 kanonskud fra Batteriet Sixtus på Holmen i København og Kronborg Slot i Helsingør.
Kanonskuddene affyres i tre serier med 27 skud i hver serie.
De affyres med 30 sekunders mellemrum – og det vil sammenlagt tage 40 minutter.
Med kongefamilien som kortege
Kanonsalutterne indledes klokken 8.
Båren køres herefter i rustvogn fra Fredensborg Slot til Amalienborg – og det kommer til at foregå med kongefamilien som kortege.
Ruten går blandt andet over Kongevejen, Trianglen og Esplanaden.
En unødvendig endestation
Torsdagens endestation på Amalienborg er egentlig unødvendig på vejen til Christiansborg Slotskirke, hvor bisættelsen skal stå.
Det mener Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor i dansk historie ved Københavns Universitet.
Det skyldes dog, at prinsen ikke skal begraves i Roskilde Domkirke og derfor ikke får en procession – et højtideligt optog – hertil, vurderer han.
Situationen er ikke “normal”
– Hvis det hele havde været mere normalt, så skulle han have været til Roskilde, og så ville man have haft en procession fra Slotskirken dertil. Det har vi jo ikke – og så får vi en mini-procession fra Amalienborg til Slotskirken, forklarer han.
I stedet for at blive begravet i Roskilde, hvor han skulle have haft plads i det særlige sarkofag til ham og Margrethe, skal prins Henrik kremeres.
Herefter skal den ene halvdel af hans aske spredes ud over de danske farvande.
Den anden halvdel af asken skal stå i en urne, der skal nedsænkes i den private del af slotshaven ved Fredensborg Slot.
Folket kan sige et sidste farvel
Fredag transporteres båren fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke, hvor prinsen skal ligge på castrum doloris, som er en forhøjning, hvorpå den lukkede ligkiste stilles til offentlig skue.
Det sker for at give folket mulighed for at sige farvel, forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.
– Hvis han lå på slottet, ville han være i den eksklusive, kongelige privatsfære. På castrum doloris i Slotskirken kan alle komme, så det er en form for åbenhed, forklarer han.
Bliver bisat den 20. februar
Prins Henrik, der tirsdag klokken 23.18 sov stille ind, bisættes tirsdag 20. februar.
Her deltager kun den nærmeste familie, hvilket ifølge Sebastian Olden-Jørgensen adskiller sig fra normen, når man sender en kongelig videre.
Kongehuset har ikke oplyst Prins Henriks dødsårsag, men det har tidligere været meldt ud, at prinsen havde en godartet svulst i venstre lunge.
Han var efterfølgende i behandling for en lungeinfektion.
— — —
FAKTA OM SØRGE-SALUT:
Torsdag klokken 08 blev en sørgesalut fra Batteriet Sixtus på Holmen i København og fra kanonerne på Kronborg Slot i Helsingør sat i værk til ære for afdøde prins Henrik.
* Det er Søværnets Militærpolitivagt på Holmen, der skyder med kanonerne på Batteriet Sixtus, og soldater fra Artilleriafdelingen i Oksbøl, der skyder med kanonerne på Kronborg Slot.
* De fire kanoner, der benyttes på Batteriet Sixtus, er fra 1944.
* De 17 kanoner, der benyttes på Kronborg Slot, er fra 1766-1769.
* Salutten består af tre gange 27 skud, der affyres med 30 sekunders mellemrum. Hele sørgesalutten varer i cirka 40 minutter.
* Antallet af skud, der affyres i en kanonsalut, afhænger af begivenheden.
* Historisk set er der ved dansk krigsførelse blevet affyret “dansk løsen” på tre skud for at indikere de danske enheders placering. Sørgesalutten har rod i “dansk løsen”, og der er derfor tradition for, at den deles med tre.
* Foruden sørgesalutten bruges kanonsalut i kongehuset ved kongelige fødsler og fødselsdage.
* Ved kongelige fødsler afgives der 21 skud. Mens der ved dronningens fødselsdag er blevet affyret 27 skud.
* Også i 2000 blev Dronning Ingrids død markeret med en sørgesalut.
Kilde: Kongehuset.
— — —
PRINS HENRIKS BLÅ BOG:
* Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig.
* Den næstældste af i alt syv søskende. To brødre og to søstre lever endnu: Étienne de Monpezat, Jean Baptiste de Monpezat, Francoise Bardin og Cathrine de Monpezat.
* 1950 student fra gymnasiet i Cahors, Sydvestfrankrig.
* 1952 student fra Hanois franske gymnasium.
* 1952-57 studier i jura og statskundskab på Sorbonne, Paris.
* 1957 studier i kinesisk og vietnamesisk.
* 1959-62 værnepligt, blandt andet ved infanteriet i Algeriet.
* 1962 ansat ved det franske udenrigsministeriums Asien-afdeling.
* 1963-1967 ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.
* 10. juni 1967 gift i Holmens Kirke med Margrethe, der dengang var tronfølger. Herefter fik han navnet Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark.
* I 2005 tog han titlen prinsgemal for at markere forskellen på dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i familien. I forbindelse med sin pensionering i 2016 vendte han tilbage til sin gamle titel, prins Henrik.
* Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969).
* Farfar til otte børnebørn.
* Ud over dansk og fransk talte han engelsk, kinesisk og vietnamesisk.
* I 1974 købte han og dronningen Château de Caix i Cahors i Frankrig. Slottet er også regentparrets sommerresidens og ligger tæt på prinsens barndomsegn. I 2015 blev salg og produktion af vin bortforpagtet.
* Prins Henrik har udgivet flere digtsamlinger og bøger. Blandt andet bogen “Skæbne forpligter”. Han har desuden sammen med dronningen udstillet værker på kunstmuseet Aros i Aarhus.
Kilder: Kongeligt Leksikon, “Skæbne forpligter” (erindringsbog skrevet af prins Henrik).
— — —
FAKTA OM PRINS HENRIKS SYGDOM
Prins Henrik, der er født Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, er født i Frankrig i 1934.
Han blev i 1967 gift med Margrethe, der på det tidspunkt var tronfølger.
Fem år senere, i 1972, blev Margrethe dronning.
Læs her om prins Henriks seneste sygdomsforløb og demensdiagnose:
* Juli 2017:
Prins Henrik bliver opereret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han bliver opereret i højre lyske og får en ballonudvidelse i højre bækkenkar.
Operationen bliver foretaget som følge af forsnævringer på pulsårerne, der også er kendt som åreforkalkninger. Prinsen er indlagt i omkring en uge i forbindelse med indgrebet.
* August 2017:
Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet efter tiltagende smerter i højre ben. Smerterne er eftervirkninger fra operationen i juli, som ellers forløb efter planen.
Prinsen bliver behandlet medicinsk, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb.
Han er indlagt i lidt mere end en uge.
* September 2017
Kongehuset meddeler, at prins Henrik lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.
En måned tidligere vakte prinsen stor opsigt, da han meldte ud, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt.
* Januar 2018:
Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet. Indlæggelsen sker i forlængelse af sygdom opstået i Egypten.
* Februar 2018:
Prins Henrik bliver undersøgt for en tumor i venstre lunge. Den viser sig at være godartet, oplyser kongehuset 2. februar.
En uge senere, fredag den 9. februar, lyder meldingen fra kongehuset, at prins Henriks tilstand er alvorligt forværret.
Kronprins Frederik har derfor afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege, og er på vej til Danmark.
Siden fredag den 9. februar har hele familien – inklusive syv af otte børnebørn – besøgt prins Henrik ved sygelejet på Rigshospitalet.
Tirsdag den 13. februar har Kongehuset så meddelt, at prins Henrik er blevet overført til Fredensborg Slot, hvor han – som det skrives – ”ønsker at opholde sig i sin sidste tid”.
Ifølge samme pressemeddelelse forholder det sig således, at… ”prinsens tilstand forbliver alvorlig”.
Tirsdag den 13. februar klokken 23.18 dør prins Henrik – han blev 83 år.
Kongehuset meddeler onsdag den 14. februar 2018, at der er officiel landesorg en måned frem – til onsdag den 14. marts 2018.
Kilder: Ritzau, kongehuset.